Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En velhavende mand i Sale skulde have en gammel aftægtsmand begravet, og så akkorderede han med pastor Warming om ligtalen. Jeg vil have 4 kr. Nej, De må lade Dem nøje med 3. Nej 4. Ja, så må De holde en god tale. Nu faldt det ind med snefog, og de satte liget ind i våbenhuset, for præsten kunde ikke komme til annexet. Siden blev kisten sat...
En præst ude i Brorup holdt en ligtale over en degn, der havde været meget dygtig, og så siger han: Det var en udmærket mand, jeg satte stor pris på ham, ja, jeg siger rent ud, at jeg vilde ikke have undværet ham for fire af mine bedste stude. Fr. og N. Horsbol, Yderik.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
Pastor Katrup begyndte en brudevielse med de ord: Hvad skal barnet hedde? til stor forbavselse for brudefølget. Han holdt en gang en ligtale over et dodfodt barn og begyndte den således: Næppe var den ene fod på jorden, før den anden var i himlen. Så stod der en gammel mand ved graven, som tog ordet og sagde: Da var den da Fandens vid i æ skræv. En...
Per Sørensen i Smidstrup havde fået sig en ny pige til november. Så vilde hun i kirke den søndag, vi har det evangelium om Johannes's disciple, der skal spørge Jesus, om det er ham, eller de skal vente en anden. Konen siger til pigen: Ja, nu vil præsten nok spørge dig om, hvem du er, for han er meget nysgjerrig, og så svarer du. Så forekom det i...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Der gik Spøgeri i en Gård i Eriknavr. Min Bedstefader var Daglejer i den Gård, og han så det. Forhen havde Gården været ejet af en Landmåler, der hed Slebsager, og det var da ham, der gik igjen. Han blev helt opædt af Kræft i Halsen og fik hans Føde gjennem et Rør. Præsten vilde han slet ikke høre på, og når han kom, gik Slebsager ind i en anden Stue....
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
Der var en Degn her i Øster-Lindet, der hed Niels Iversen. Han var god til at regne og har opmålt Landet og forfattet vor Jordebog. Men han var slem til at slå Børnene. En Gang, han skulde ringe Kirkeklokken, gik den i Stykker, og da Præsten bebrejdede ham det, måtte han også indrømme, at han var Skyld i Ulykken. Men så tilbød han, at han skulde nok...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
Pastor Krøyer i Fole kunde være temmelig drøj i sin Tale. Per Dysse havde ejet en stor Gård, men var gået fra den af Armod, og da han så døde og blev begravet, skulde Præsten holde en Ligtale over ham. Den Dag var det netop en stærk Blæst, og lige som han skulde til at begynde, så kom der sådan en Stormvind og pustede i Løvet, så det hvirvlede rundt...
Mens jeg var Kapellan i Uldum, red jeg en Aften fra Uldum By og til mit Hjem jeg boede nemlig i en Gård på Voldgårds Mark og jeg fulgtes med en Ungkarl. Landevejen fra Ølholm til Vejle skar den Vej, jeg skulde ride, og da vi kom til den Korsvej, blev Hestene gale. Så udbryder Karlen: »Å, Herre Jesus Krist, hvad er det?« Det var helt månelyst. Jeg...
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
Hr. Rafn tog det første spadestik af højen. Siden kom der 3 karle hver aften, og alle folk kunde se dem, og de kunde næstenikke være i husene for dem, så de fik aa megen magt. Så fik de bud efter Lassen, han var den gang afgået fra hans embede og boede i Tanderup. Ingen andre end han kunde sætte dem væk. Da pastor Lassen døde, huldt hr. Rafn ligtalen...
I Søes i Ris sogn var der en gang 7 bønder, som gjorde falsk ed. Da de efterhånden døde, kom der ikke et lig af dem uden uheld i jorden. Et af dem brændte i ligkisten, man brugte nemlig den gang at brænde lys ved ligene hele natten, og der var kommet ild i ligklæderne. Et andet af ligene faldt ud af kisten, da den skulde sænkes i jorden, et tredje måtte...
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Et sted på landet havde man en præst, der havde gået i den sorte skole; når ban skulde holde ligtalen, stod han først en stund på prækestolen, holdt hænderne for ojnene og lagde hovedet ned mod kanten af stolen, som om han blundede. Det gjorde han for at se, om sjælen var i Himmerig eller Helvede, og så fortalte han det i ligprækenen på rette sted. Nu...
