Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
Julebukken var klædt ud i Fandens lignelse. Han nærmede sig somme tider til døren og kikkede ind, og når vi så kom ud, dandsede han undertiden oppe på taget. Kalundborg. Jg. Hansen.
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
Pastor Balslev i Stavning kjørte en Gang øster på og var der i Forretning. På Hjemvejen kom han forbi Kirken, og det var tidlig på Natten. Så siger han til Karlen om at holde, og han går så ind på Kirkegården; men siger først til Karlen: »Du skal blive holdende her, til jeg kommer tilbage. Der kommer en anden i min Lignelse......Sådan kommer der én tre...
Der var en i Skjærbæk, der hed Kristen Degn, han gik igjen. Han havde gjort Svig med et og andet, og havde meget med Øvrigheden at gjøre, og var som halv Herredsfoged. Han fik en stor Gård nede i Gjesing og kom så grov let til den. Nok er det, han gik igjen, og så skulde Pastor Gjilstrup i Skjærbæk prøve, om han kunde ikke få Råd med ham. Han tog ham ude...
En gammel Greve eller Grevinde på Tranekjær skulde gå igjen. Der ligger en Mose, som kaldes Tuemose, et lille Stykke nordvest for Gården, og der skal han være bleven sat ned. Der var tre, som skulde have mødt der den Aften, men den tredje var ikke rask, og derfor kom han ikke med. De var fra Snøde og Bjødslrup og Tranekjær, og han fra Tranekjær var den...
Store-Knud fra Bøgvad red en Aften fra Egtved og hjem. Da han kom et Stykke hen ad Vejen, så han ved Siden af sig, at der gik et Dyr som i en stor Hunds Lignelse. Den blev ved at følge ham, og så talte han store Ord til den, men den svarede ikke. Så lagde han Mærke til, at den begyndte at vogse, og jo længere han red, jo større Dyret blev, så da han kom...
Hr. Mikkel i Hovlbjærg var også en dygtig Karl til at mane, men han var dog en Gang nær kommen galt afsted. Sidsel Dragons Fader var Kusk hos ham og skulde tit kjøre med ham til Randers. Men da deres Vej faldt over Å-Bro, skulde de altid kjøre, inden Dagen begyndte at gry for at kunne komme hjem igjen den samme Dag. Når de kom til Broen, skulde Karlen...
En Kammerherre på Avsumgård, der var gift tre Gange, blev så forskrækkelig til at gå igjen og vandrer endnu mellem Gården og Kirken. Jens Kjeldsen i Østerby så ham i Lignelse af to røde Hunde ved Kirkedøren, og min Moder, der en Aften vilde gå skrås over Marken, kom i Følge med en Kalv, der løb forved hende hver Tagen, og da hun kom til Hjørnet af...
da.etk.DSnr_04_0_00300
I en By boede to Mænd, som besøgte hinanden hver Højtidsaften. Da de skiltes ad en Nytårsaften, sagde den Mand, som den Aften havde været i Besøg: »I Aften har jeg besøgt dig, nu til næste Nytårsaften skal du besøge mig.« »Ja, jeg skal komme, enten jeg så lever eller døer,« svarede den anden. Førend Året var omme, var han død. Næste Nytårsaften sad den...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
En mand i Torslev han havde en ond nabo. Når han gik ved sit arbejde ude i marken, hændte det sig ofte, at han så E. T. Kristensen: Danske sagn naboen springe omkring i en kats lignelse, og da havde han bestandig ondt i sinde. Vilde man nu med det samme gå hen at besoge ham i hans gård, ja, da traf man manden og ingen kat. N. Chr.
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
... Hvorledes Djævelen om natten kommer ud af helvede, går i de dødes grave, afblæser den dødes hud, hvilken de sig igjen påtager, går så i den dødes lignelse om i den dødes hus og på de steder i huset, som den døde mest plejede at gå, gjør sådan larm, som al huset skulde falde, og dog findes al ting om morgenen i sit rette sted urørt og uskad. david m.
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
En pige, der var i nabolaget ved vort hjem, hun var frugtsommelig, og hun gik med det andet lokkede barn. Så hang hun sig, og det blev så ikke åbenbaret. Hun var kommen til Kjællingbro at tjene, og der var det, hun blev på gale veje. Hun gik tit hen og så mergelgravene efter. En helligdag gik hun hjem, og da gik de i rette med hende. Faderen var noget...
Der var en skrædder, der hed Karen Rejt, hun sad til leje ved min moders stifmoder og havde aldrig været gift. Så kommer der to karle ind og vil have hende til at sy nogle klæder til dem. Så siger hun: "Lad mig først løbe ud efter en affuld (d: favnfuld) sandtorv." De sad og ventede, men så tykte de, hun biede for længe, og vilde da ud at se efter hende....
I Tranum, Han herred, levede en enkekone med sin datter i et lille hus. Da konen var uden for en dag, faldt der en torvestak ned på hende og slog hende ihjel. Hun blev begravet og gik igjen, havde en sti fra kirkegården ned til sit hus, og hendes lignelse var som en mus. Datteren havde ingen ro for hende og søgte at få hende manet, men det kunde ikke...
