Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Vang, der hed Knud Munk. Når det var ondt vejr, vilde han ikke gå op på kirkegården for at kaste muld på. Så snart ligfølget var kommet, så lukkede præsten sit vindue op og viste sig, iført slobrok og med pibe i munden, vinkede ad ligbærerne og råbte: Kom så med ham. Kisten blev nu sat ned uden for præstens vindue, degnen rakte ham...
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den...
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
I Vistoft havde de en præst, som hed Hammer, og han havde en skrue løs. Det traf sig en gang, da provst Hevring var der på visitats jeg var i provstens hus den gang, og han har selv fortalt mig det at præsten ved den lejlighed prækede, og så spurgte provsten ham, idet de gik ud af kirken: Hvad var det egentlig, De prækede over? jeg forstod ikke et...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
Den Gang Kjæn Hvasses var død, skulde hun kjøres til Kongerslev og begraves der på Kirkegården. Ligfølget gjorde Holdt i Helium og lå der Natten over. Efter Begravelsen kom hun kjørende hjem hver Nat. Når det så kom kjørende ind i Gården, tog Hundene sådan på. Der var sådan en lang Gang, og der var sådant Spektakel i den. A havde en Moster, der tjente...
En Gårdmand på Sjælland (?) spurgte en Gang Pastor Hostrup, hvad han læste i Hatten, når han kastede Jord på. »Jeg beder en Bøn,« svarede han. »Nå, ikke andet,« siger Gårdmanden, »jeg troede, De sagde noget til den Døde om ikke at gå igjen.« Pastor Hostrup nægtede at have Evne til at mane, og så fortalte Gårdmanden: En vild og fordrukken Gårdmand døde og...
For nogle År siden det var vist 1875 døde her i Spandet en gammel 90-årig Mand, der altid kaldtes Gamle-Niels. Han har Børn her omkring endnu. Han opholdt sig hos en Svigersøn og døde der. Præsten besøgte ham flere Gange, imens han lå syg, men kunde aldrig få ham ene i Tale, hans Kone og hans Datter var altid med ham der inde ved den syge. Præsten...
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
Da Fischer på Allinggård skulde begraves i Linå Kirke, hvor hans Kiste endnu står, stod Hestene for Ligvognen undervejs på én Gang stille, og de kunde ikke drive dem af Stedet. Der var en Præst med i Ligfølget, og han var så dygtig, at han fik Toget i Gang igjen. Det hed sig almindelig, at det slet ikke var ham, der var i Kisten, og at han slet ikke var...
Min Mands Svoger var hjemme ved hans Fader på Skovdrupgård i Skanderup Sogn, den Mand gik under Navnet Hans Skovdrup. Så gik han en Aften med deres Tjenestekarl hen ad en Vej, og der var Sne på Jorden. Lige med ét tog Karlen i Sønnens Arm og trak ham over mod Vejgroben. Sønnen blev vred og sagde: »Hvad, kan du ikke lade mig gå.« Men den anden svarte:...
Min Oldefader gik en Aften henved Midnatstid imellem Hals og Hov og kom til nogle Lyngbakker i Basbjærg Hede. Det var helt mørkt, men som han nu går der, bliver det med ét helt lyst et Stykke foran ham, og han ser så en Vogn komme kjørende. Da han har set lidt på det, kan han se en lille Kiste stå på Vognen, og han kan kjende Hestene. Kusken var en Karl...
En lille Pige kom fra Vesterengenes Skole ved Ribe og vilde gå hjem. Da så' hun en stor Skare komme henne på Vejen. Så kom hun nærmere, og hun så' nu, at det var et Ligfølge, og på Ligvognen sad hendes Fader og en af deres Naboer. Bag efter kom andre Mænd og Kvinder der fra Sognet. Hun blev nu så bange, at hun rendte ud i Heden og løb så længe, til hun...
Det var oppe i Hillerup, der kom én gående forbi en Gård en Aftenstund ved det Lag Klokken 12. Han så' da en Masse Vogne og Mennesker uden for, og da han ikke kunde komme om ved det, så lagde han sig ned. De gik nu over ham og trampede på ham ligesom en Flok Gjæs. Der blev han liggende længe, men endelig rejste han sig og gik hjem. Kort Tid efter døde en...
da.etk.DSnr_02_H_00484
Min Moders Moder hun var født til en hellig Tid, og derfor var hun synsk. Når hun havde været ude og kom hjem, fortalte hun tit, hvad hun havde set. Hun kunde se Ligskarer og kjende Hestene. I min Fødegård havde de en Skimmel, og den kunde hun jo kjende fra de andre Heste. Hun kunde sige, når vi skulde kjore tredje eller fjerde i Rækken i et Ligfølge....
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
