Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Ved ligfærd stod liget midt i stuen, og bordene stod der rundt om det, og så sad de og spiste og drak inde ved liget. Det gjorde de alle tider, undtagen hvis det skulde være sådan, at liget om sommeren var meget i forrådnelse. Min moder fortalte også, at de en gang havde brugt kurve til at jorde ligene i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
På Sebbcrkloster tjente en Gang en Jomfru, som døde der. Siden gik hun igjen. Der var en Karl på Gården, som var sjønsk, og han stod en Aftenstund alene ude på Gårdspladsen. Der kom en anden Karl, som hed Have-Kristian, gående hen i Møde med ham, og så råbte den anden til ham: »Gå dog af Vejen, kan du ikke se, der kommer Jomfruen svævendes.« Nej, han...
da.etk.DSnr_05_0_00720
En af mine Naboer er synsk. Han så' for nogle År siden ved Nattetid en Ligfærd, der drog frem på Vejen til Kirken fra Hylderslev, altså skulde én snart dø i Hylderslev. Han kunde rigtignok hverken kjende Mændene eller se, hvis Heste det var, dertil var han ikke nær nok, men så slap han også for at komme ind i Ligfærden. Kan en ikke komme bort i Tide, er...
Det er et Varsel, når Ildtangen springer på Skorstenen, eller Tallerkenerne klirre, uden at nogen rører ved dem, de vil da snart blive brugte ved Bryllup, Ligfærd eller lignende. S. Gr. Bech.
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
Min bedstefader døde af kræft. Et års tid for, han kom hjem fra byen, så han gården opfyldt af vogne, og et ligfølge kom ud af doren, bærende på en ligkiste. Han troede, at det var hans egen ligfærd, og der førtes heller ikke andet lig derfra, så det var rigtigt nok, hvad han havde troet. P. S. Hanghoj, Vrå.
En kone i Sofider- Ko)igerslev stod en aften ved vejen og så da en ligskare, der kom fra den del af byen, hvor hun boede, og aJk ganske tæt forbi hende op mod kirken. Hun kjendte alle deltagerne, fortalte det hele, da hun kom hjem, og anstillede gisninger over, hvem det kunde være varsel for. Kort efter døde hun imidlertid selv, og de samme folk, hun...
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
I Gjording kom to mænd en aften gående forbi kirken. Da siger den ene: «Lad os gå her hen,» for han så en ligskare med en 5, 6 vogne; men den anden så ikke noget til den. «Hvad, ser du nogen ting ?» siger han. Ja, han gjorde. De stod så, til det var forbi. Da tager den forste igjen ordet: «Hvad så du så?» «A så en ligbegjængelso «Hvor var den fra?» -...
I gården Tjagvad, Vinding sogn ved Holstebro, dode for en del år siden en kone, som var synsk. Kort for hendes dod fortalte hun sin son, som da var mand i gården, at der snart vilde ske noget usædvanligt der, ti hun havde set gården opfyldt af vogue og havde kjendt de forskjellige heste, således havde hun set en vis mands hvide hest, den eneste hvide...
Når folk fra Holtum i dårligt vejr kom til Grejs kirke i bryllups- eller ligfærd, plejede vognene at kjøre op til en bestemt gård. En nat vågnede karlen i gården og talte 7 vogne ud af gården. Udenfor porten slog de knald alle sammen. Han fortalte det om morgenen, og folkene undredes alle der over. En tid efter begravedes en mand fra Holtum, og der kom...
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
En gammel kone ved navn Maren Bjorn, der boede på Smidstrup mark, Gadbjcerg sogn, og dode for nogle år siden, hun var meget ferm i at se forbrand og ligfærd. Hun gik hvert år op til Lindeballe kirke på nytårsaften for at få kundskab om, hvor mange lig der skulde komme på kirkegården i det kommende år. Forinden hun kuude se og få rede på dette, skulde hun...
For henved hundrede år siden var der i Brande sogn en dreng og en pige, som vogtede nogle hoveder i nærheden af en høj. Da var det en morgen i tågevejr, at drengen så højen næsten helt overlagt med små klude i alle slags kulører. Han vilde tage dem, men pigen fik ham til at lade være. Imens dette foregik, lob hovederne deres vej. De fik nu travlt med at...
