Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
84 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: levere
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
da.etk.JAH_06_0_00616
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. “Jo, han er jo et fælt dovent bæst,” sagde hun, “men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den.”...
da.etk.JAH_06_0_00035
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
da.etk.JAH_05_0_00344
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
da.etk.JAH_05_0_00284
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: “Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget”, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
da.etk.JAH_05_0_00233
Når Klim snapsting holdtes, kom felberederen om løverdagen og leverede skind, dernæst rejste han op til Hannæs og tog imod skind, kom så igjen om tirsdagen og tog imod skind fra den egn. Han var fra Nibe. Træhandlerne var fra Vendsyssel. De kom med vognrader, hjulborhjul o. s. v. Markedsgjæsterne dandsede og svirede og ødslede deres penge op. Á så en...
De havde noget i Klim, de kaldte snapsting, Det holdtes hos en gårdmand og varede i 3 dage. En garver fra Nibe mødte og lå der i alle 3 dage for at udlevere skind og modtage skind,som man i den tid meget brugte til klæder. Han havde en stor forretning, for der leverede han et helt års arbejde. Man kunde også træffe på et udsalg af kabudser og luer af...
da.etk.JAH_05_0_00063
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de “gav udmål”. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
“Hvællbojel” er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. “Skibojel” er 2den eller 3dje...
da.etk.JAH_04_0_00089
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov — de kaldte ham Sluk-Jørgen — det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Hovbønderne tog det gjærne meget let med hovarbejdet. I høbjærgningstiden sagde det ikke noget for at skyde en høstak ud i åen, når ladefogden ikke så det. Så var man da fri for at kjøre den hjem til gården. Det sædekorn, der blev dem leveret, kunde de godt kaste noget ned af i et hul, for at der ikke skulde blive så meget at hoste. Det blev jo dem selv,...
da.etk.JAH_02_0_00073
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
da.etk.JAH_02_0_00066
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
da.etk.JAH_01_0_00221
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
da.etk.DSnr_06_0_00284
I Kirke-Søby lever endnu en Mand, som hedder Lars Iversen, og han har påtaget sig den nittende i hver Måned at levere 4 Høns og en Portion Smørrebrød, og det skal altsammen kommes i en Sæk og leveres samtidig. Han har et bestemt Sted, hvor det skal bringes til om Natten Kl. 12, men ingen véd, hvor det er. Så havde han en Pige, som gjærne vilde vide, hvor...
da.etk.DSnr_06_0_00224
Der var en Karl nede østen for Haderslev, der manglede Plads. Det var den Gang de flyt om Mikkelsdag. Så lige før han skulde flytte af Tjenesten, var han ude i Marken at flytte Hestene og var noget forknyt i det, for den Gang var det ikke så nemt som nu at få Plads eller få noget at bestille. Som han nu går hen ad Vejen, så kommer han forbi en Mand, og...
En Pige var en Aften i Besøg på den Gård, hvor min Broder han tjente, hun var fra Vojens i Salling. Så blev Bestemmelsen da, at han skulde følge med hende hjem, hvad han også gjorde, og han afleverede hende i god Behold ved hendes Dør. Da han så skulde hjem, kom han i Tanker om at gå tværs over Marken lige efter Næstild, det Strøg kjendte han meget godt...
da.etk.DSnr_05_0_01137
3