Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
Den aften de slog brødene op, lavede de nogle sma kager og bagte dem i emmerne og spiste dem med det samme. De kaldtes skooldkager. Letbæk mølle.
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
En kone her i sognet siger: "Det er så rart at have et gilde, for så har vi da noget at brække op af." Huu mener jo, at hun har levninger af steg at brække op. Opstuvede kartofler kaldes her opbrækkede kartofler, og konen siger til pigen: "Bræk os nogle kartofler op." Letbæk mølle.
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
I en gård fik de smør i deres melgrød, men blot manden dyppede i hullet. Konen rørte lige ved det, og folkene gjorde bevægelsen, som de vilde til at dyppe, men vred i det samme skeen om og kjørte tilbage igjen. Letbæk mølle.
De fik altid me^rød om aftenen. Det var i en gård i Tistrup de havde skræddere, og hvor de fik rugmelsgrød som sædvanlig, men manden vilde give det udseende af, at dette ikke var tilfældet, og så siger han: "Det er ste da nyt, Mette, skal vi have melgrød i aften, æja, det er da rart." Letbæk mølle.
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
De sendte 4 skjæpper rug til mølle til brød og 6 skjæpper til skjøwt (o: til brændevin). Letbæk mølle.
De kogte en drik af brygger (o: hvide blomsterknapper, rølliker) og perikum sammenblandet. Det kaldtes bryggevand, og så slikkede de på sukkeret til, der hængte ned fra loftet. Letbæk Mølle.
I gammel tid havde de et stykke sukker hængende i en strikke ned fra loftet. Det hængte over bordet, og så gik de og slikkede på det. Letbæk mølle.
Du skulde lære af en kone i Hejnsvig at lave suppe. Hun lavede suppe til 7 folk på en hjejle, og så gjemte hun endda begge lårene til barnet. Letbæk mølle.
En kone havde ikke kjød til sommeren. Så spurgte min moder hende oom, hvad de da vilde have at leve af. Hun svarede: "A, æ hønserøv og æ kopatte." Dermed mente hun mælk og æg, for de havde en ko og nogle høns. Nikoline Kirstine Andersen, Letbæk mølle.
"Laver du kartoffel mel?" "Ja, a rev en tønde, og der fik a 2 lispund rent mel og noget skident, som vi kunde bruge til mad." Letbæk mølle.
En fattig mand i Ølgod hed Per Matin, og hans kone kaldte han Maren Strygevase, for det hun idelig strøg hen ad vasen. Han var tiltalt for, at han gik og tiggede. Så sendte præsten i Ølgod bud efter ham, han vilde tale med ham. Da han kom, tog præsten Balles lærebog frem og viste ham det stykke om ørkesløse tryglere. Så siger manden: "Kast om, hvad står...
Børnene havde tit "uund sår" i hovedet. Der var en skorpe så tyk som skaftet af en hornske. En pige, som jeg gik i skole med, havde et stort sår, og nar man trykkede lidt på det, kvassede materien ud til alle sider. Omkring i sårets kanter sad lusene side om side med enderne op ad og hovederne ned i såret, så det kunde man rigtig kalde en luserede. En...
Der var en fremmed fra Varde for en tre år siden i en gård i Hejnsvig. Så spurgte konen ham, om han vilde ikke have en pandekage. Jo, det sagde han ikke nej til. Den kom så ind til ham på en bunden lerken. De andre fik lignende lerkener, men hans var ny, den forskjel var der. Lerkenen var bunden af halm, ligesom man laver en halmlob. Letbæk mølle.
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Døren imellem kjørhuset og laden var lavet af halm og skjænner, ligesom de binder bikuber og lobelag: men de var jo ikke runde, de var firkantede, og så hængte sådanne døre i læder eller væssel (o: de stærkeste hinder, man får ved slagtning). Skinnerne var tællede af pilegrene og så skrabt. Letbæk mølle.
