Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
33 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: let
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
da.etk.JAT_05_0_00080
Når man forhen lagde lergulv, lagde man under gulvet et eller flere hestehoveder, for at det skulde blive mere gjalder, så gik tærskningen lettere. M. J. Skov, Oster Åbølling.
da.etk.JAT_03_0_01701
Er flere børn af forskjelligt kjøn i kirke, da må drengebørn stå på højre side, ti ellers bliver de hermafroditer. Ved en fejltagelse stod en dreng på venstre bånd, dæ war så snak om et hier i kjerken, di klawed dæm åldsammel få de sælle båen. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00847
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. “A vil ned til Nordmanden”, siger han til hans kone. “Ja, hvad”, siger hun, “det er sådan en sær én. hvad har du ud af det?” — “Ja, det skal prøves”, siger han. Han går og kommer derned og...
da.etk.JAT_02_0_00272
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: “Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive”. -- “Ja, så flyder det væk.” — “Det gjør ikke dig...
da.etk.JAT_02_0_00029
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
da.etk.JAT_01_0_01619
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sa”ttos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
da.etk.JAT_01_0_01164
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01081
Provst Kamph i Skive var meget magelig af sig og havde ingen lyst til at komme til Resen at præke. Han gik så en morgenrunde ud i haven at se på vejret, og når det var lidt koldt eller blæsende, så råbte han til karlen: „Jens, det er ikke godt vejr i dag, tag en hest og rid op til Resen kirke og levér dem en præken". Den samme provst Kamph stod en gang...
da.etk.JAH_06_0_00914
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: “De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om”. Dertil svarede sognefogden: “Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
da.etk.JAH_06_0_00411
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Kun nogle få her brugte lamper, de fleste brugte lys. Men de var rigtig nok kun tynde. Mange slagtede nemlig et fæhøved. Længere vester på brugte de lamper, for de kunde lettere få tran end tælle. Lind, Gullestrup.
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
En gammel mand i Hvorslev kom en dag hen i smedjen og fortalte, at nu havde hans søn kostet sig en stålgreb. “Nu er det umuligt, at han kan bestå, for der har aldrig været andre grebe i garden, hverken i min faders eller min tid, end dem, vi selv har lavet, og nu begynder han også at snakke om, at han vil have sig en stål-muldfjæl.” “Ja”, tager smeden...
da.etk.JAH_01_0_00195
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
da.etk.JAH_01_0_00157
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
da.etk.DSnr_05_0_00411
Om Bindeballe i Randbøl Sogn fortælles, at denne By for lange Tider siden lå omtrent en Fjerdingvej mere vestlig der, hvor den magreste og mindst frugtbare Jord ligger og i Nærheden af den gamle Kongevej, som kaldes Kong Valdemars Vej, og som han red på ned til Dronning Dagmars Dødsleje. Nu bruges denne Vej snart ikke mere der på Egnen, men det var vel...
da.etk.DSnr_03_0_01013
I November 1894 hørte jeg en Aften noget komme gående med faste hårde Skridt over Gulvet i Dagligstuen og hen imod mit Skrivebord. Der lød en 5, 6 Skridt, og jeg tykte, det kom fra Forstuen eller Fremmedstuen. Da jeg netop havde mange Penge liggende, blev jeg angst for, at det var Røvere. Jeg snappede Overdynen, sprang op, holdt den foran mig og løb hen...
da.etk.DSnr_02_H_00165
På Gårdmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange År siden udgravet. Også her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her på Egnen især deres Bolig i det såkaldte Hjortebjærg på Hårslev Husmænds Grund, som består af to...
3