Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (o: Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og på Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj på Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den stå på Pæle ved visse...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
For flere år tilbage boede der en mand i Rubjærg kaldet Kjær-Thomas. Han havde meget ord for at opsøge og iagttage heksene. Ved sådanne lejligheder var han ofte ude om natten og havde tit sin gang ved kirkegården. En aften blev han forfulgt af en stor mængde katte-hekse der tilredte ham sådan, at han var sengeliggende i længere tid. Da han døde, blev han...
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Der går en hvid jomfru fra storstuen på Rydbjsrg, ned gjennem lejligheden til kjøkkenet, hvor hun drikker vand, og dér forsvinder hun. Ved fiskedammene ved Vennergård sidder en hvid kone og Spinder. frøken bruun, SKINDBJÆRG.
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
Der boede en frue på Vang, og hun havde en tjener, der fulgte hende i hælene ved alle lejligheder. Som hun så spaserer med sine venner og bekjendte, slipper der uforvarende én for fruen. Tjeneren mærker det og beder om undskyldning. Fruen skammer ham nu ud, for det han sådan vil skammederes fine selskab. Men bagefter gjorde hun ham til degn i Sulsted....
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Hvor den store og dybe Ganibo sø nu er, har en gang stået en stor herregård, hvor en konge boede, og den gang gik der en fjord op til Jennet by, som nu længe har været tilføget med sand. Denne konge var meget ugudelig, og vilde ved alle lejligheder spotte den ansatte præst. Men han traf mand for sig. Soen i sengen, og gården sunken. l. c. p.
I Tim kirke hænger en stor klokke, som har en særdeles yndig klang og kan høres langt bort. Sagnet fortæller, at Peder Gyldenstjærne, der ejede Timgård og Vestervig på én gang, har stjålet klokken ovre i Skåne. Der hængte i et tårn to store klokker, og deraf vilde Gyldenstjærne have den ene til Tim og den anden til Vestervig kirke; men han vidste ikke,...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
Det har givet hvert skunger og rabalder i Mogelhøj her på min ejendom, så det er ligesom a kunde gå op på kirkeloftet og lade eu otte-alens fjæl falde ned på det, men hvad det er, véd a ikke, a tror nu, der er bjærgfolk i den, så kan de andre tro, hvad de vil. En gang lige ved solnedgang, a sad ved den vestre side af højen, så a et bitte kvindfolk komme...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
