Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vilhelm Frederik Lind er født den 1. november 1830 i Lemvig. Han opholdt sig i sin ungdom i Tim mølle, hvor faderen boede, og læste til lærer-eksamen på Ranum seminarium, dimitteredes derfra 1865 og fik så embedet som lærer i Gullestrup, Herning sogn. Det var for en ugift, og lejligheden var meget indskrænket. Men han gifteda sig des uagtet med en Færing...
Ved en eksamen læste et barn et stykke, hvori der var tale om en usandhed. Læreren greb lejligheden til at tale med barnet om løgn og sandhed og fik da indrømmet, at løgn var noget grimt noget, især de skadelige løgno. Gjorde den løgn, du her læste om, nogen skade? spurgte læreren sæ. Nej, det mente barnet da ikke. Nej, sagde læreron, dette her var...
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Et par mænd, hvoraf den ene var fra Nørre-Farup, og den anden fra Vilslev, handlede sammen. Så kom de kjørende oppe fra Husum marked og vilde ned ad Jylland. Da kommer der en pige til dem og spørger, om hun ikke kan komme op at kjore. Jo, dersom hun vilde tage lejligheden, som den var. De havde et brændevinsanker bagi, der skulde smugles over, og det sad...
På Fanø har holdt sig fiere særegne skikke ved festLige lejligheder. Det har i det mindste til for kort tid siden været skik ved bryllupper, at når bruden skulde til bordet første gang efter vielsen, så gik hun over bordet, og lige så, når hun igjen skulde fra det. Vel sagtens har det haft en symbolsk betydning. Pastor Hjort, Røgind. J. Kamps samling.
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
Provst Brandt skulde have kronprinsen i indkvartering, da han havde en stor lejlighed. Da han nu førte ham ind i den første stue, sagde han, idet han pegte op ad: Her skal Deres kongelige højhed se disse bjælker, det er solidt kram, godt gammelt eg, ikke sådan hovlede, som bjælkerne nu, men de er lige gode for det. De var den egentlige anledning til, at...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas? A Herregud,...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
