Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den, der har en gevækst på sit legeme og toer sig med frisk vand, som er hentet på en banke, imens et lig bliver begravet, kan hjælpe, men dette synes næsten umuligt, uden hvor der findes kilder. J. Bircherod.
Mod bylder har man det råd at bære en muskat, man er bleven given, på sit legeme, indtil den umærket tabes. Har et mandfolk bylden, skal det være en hun muskat, er det en kvinde, da en han muskat. P. K. Madsen.
En nat rasede Vesterhavet usædvanlig heftig, bølgerne skummede op mod den stejle bakke og tog store stykker af landjorden med sig ud i dybet. Mangt et skib gik under den nat. Da stormen havde lagt sig, gik en fattig mand fra Tårnby ved Hjørring ene til havet for at finde vrag, og stødte straks på et men neske, der lå bevidstløs på strandbredden. Da han...
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele...
Næst ved denne kiste står en anden med læderbetræk og messingbeslag, meL uden våben og inskription, så at der ikke vides noget tilforladeligt om den afdødes person. Imidlertid har sal. fru gehejmerådinde Edel Margr. Krag i hendes levende live berettet, at det var en adelsmand, som omkom i et slag i Tyskland og havde været forlovet med hendes moster....
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
En del af den vestlige udmark, der hører til Trunderup by, Kværndrup, hedder fra gammel tid Stens enge. Den pågjældende jord er temmelig stenfattig, men sagnet omtaler dog e:. sten her, og det er måske denne, der har givet marken navn. Det var nemlig en meget stor sten, og på overfladen af den var der en fordybning som et aftryk af et menneskeligt...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
På herregården Bygholms mark ligger der en hoj, som kaldes Lowshoj (Lushoj), og i denne hoj ligger Holger Danske begravet. Uden om højen står der en rad sten, som ingen har kunnet tælle, for ihvor tit de bliver talt, bliver der dog aldrig lige mange for hver gang, tallet bliver al tid forskjelligt. Oppe på hojen ser det ud, som om man kunde spore hans...
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
Der er en fortælling om myrernes skabelse, at det var Fanden, der kneb dem, så de derved fik deres dybt indskårne legeme. Henrik Pedersen, Maribo amtstue.
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
I Tommerup var en pige krøbet op på stænget for at vælte hø ned. Da hun så, nissen lå henne ved kanten af stænget og drillede hunden med at række først den ene og så den anden hånd frem efter den, i det han råbte : «Pus mig den lalle, og pus mig så den lalle, listede hun sig hen bag ham og sagde: «Pns mig det hele legeme! o. s. v. A. N.
Der var en tid, da der fødtes nogle børn her, som var vanfore både på sjæl og legeme. Der var da især to, der var så gruelig vanskabte, og det er ikke længere siden, end at jeg husker at have set det ene i min barndom, og jeg er nu snart fire og fyrretyve år. Det hed sig jo, at ellefolkene var kommen og havde byttet børnene. Der var nogle folk her en...
