Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gal Frue, som ejede Ørslev Kloster, og hun var meget slem ved Bønderne i hendes Levetid. Efter hendes Død havde hun ingen Fred, og mange har set hende fare omkring på Markerne på en hovedløs Hest. Der var et Led på Marken, og ved det boede en gammel Mand. Han har selv sagt, at han har fået mange Penge af hende for at lukke Leddet op, når hun...
Ved Hjulby sø er der en bro med et led over, der var i gamle dage ikke godt at komme forbi, da der var en jomfru, der gik igjen. Hun stod der nemlig om natten og lagde sine arme over kors på leddet, og ingen kunde komme der igjennem, uden at hun gjorde dem skade. Hun fulgte en gang Skalkendrup præst, hans datter og hans karl til et bekjendt hus der i...
En anden gang kom uhrmager Sørensen ene forbi Gjørslev om natten omtrent ved midnat. Da så han nogle på vejen, der gik i kjæde og dandsede sekstur. Han troede først, at det var folk fra gården. Det var fuldmåne og meget lyst. De forsvandt også gjennem leddet ind til marken, da han kom nærmere, og så gik han hen og så efter, men der var intet at opdage....
I de gamle Tider gik der en alf ar Vej igjennem Stougård. Den gik op efter Ildved. Gamle Ingvorsen, der den Gang ejede Gården, vilde have den Gjennemfart lagt af, for der var hver Nat en underlig Færdsel der. De så en hvid Hest uden Hoved komme farende, og der hængte en Skikkelse tværs over den. Folkene troede jo, det var noget Spøgeri, nemlig en Mand,...
Urmager Sørensen fra Magleby på Stevns fortæller, at han en aften gik med sin broder fra Holtug til Magleby, og da kom der pludselig en mandsperson og fulgte med dem, ligesom de kom forbi Gjørslev. Den fremmede havde en stor hund med sig, og de havde selv en lille hund med, der blev bange og løb ind imellem benene på dem. Da de kom til et led lige forbi...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
I Farstrup præstegård boede i sin tid en præst, som hed Bai, han besøgte tit en mand på Vor, som hed Trojel. Sædvanlig hver aften skulde ladefogden besørge markleddet åbnet, ellers blev det revet itu om natten. En aften var præsten på Vor, og inden han skulde hjem, spurgte Trojel hans karl, om han havde fået leddet lukket op. Dertil svarede han, at hvis...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
En mand fra Fyen fortæller, at medens han tjente for dreng på en gård lidt uden for Assens, tildrog sig følgende: En aften, da manden og karlen på gården var i Assens, skulde han vente oppe, til de kom hjem. Han gik da uden for porten ved et stengjærde, som var på hver side af vejen. Han havde taget en gjærdestaver i hånden, som lå ved gjærdet, og med...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
En Lindorm havde sit Tilhold i en Grusgrav i Nærheden af Ejby ved Kjøge. Den kunde flyve og fløj så hen og lagde sig om Kirken og snoede sig formelig op omkring Kirketårnet og klemte det sådan, at det slog en Revne. Folkene i Sognet vidste længe ikke, hvad de skulde gjøre for at få Død på Uhyret, for de turde ikke en Gang komme til Kirke. Så blev de...
