Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
På vejen mellem Vindinge og Julskov ved broen, som går over åen, der kommer fra Hjulby sø, er et led, hvor flere har set et kvindfolk gå med et barn på armen. Da en mand kom ridende en aften, kunde han ikke komme forbi og måtte ride tilbage. Så mødte han en god bekjendt, der spurgte: "Hvor vil du hen så sildig?" - "Jeg vilde hjem, men kan ikke komme...
En pige, som tjente i Hårlev, havde i dølgsmål født to børn, som hun havde undlivet og begravet på kirkegården, men siden kom hun til Herfølge, hvor hun døde. Til straf må hun nu om natten kjøre fra Herfølge til Hårlev i den lænestol, hvori hun fødte sine børn. Hun kjører gjennem Vedskølle forbi st.-Annehuset, ad Vallø, Vallø by og Tårnby til Hårlev. Dog...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
Urmager Sørensen fra Magleby på Stevns fortæller, at han en aften gik med sin broder fra Holtug til Magleby, og da kom der pludselig en mandsperson og fulgte med dem, ligesom de kom forbi Gjørslev. Den fremmede havde en stor hund med sig, og de havde selv en lille hund med, der blev bange og løb ind imellem benene på dem. Da de kom til et led lige forbi...
En mand fra Fyen fortæller, at medens han tjente for dreng på en gård lidt uden for Assens, tildrog sig følgende: En aften, da manden og karlen på gården var i Assens, skulde han vente oppe, til de kom hjem. Han gik da uden for porten ved et stengjærde, som var på hver side af vejen. Han havde taget en gjærdestaver i hånden, som lå ved gjærdet, og med...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
Pastor Kattrup i Skjødstrup spurgte hans kone, om hendes lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne,...
Pastor Blicher, der boede et sted i Vendsyssel og var broder til ham i Sønderholm, han havde for skik at gå op på kirkegården om aftenen, når en død var begravet, for han sagde : » Hvem kunde vide, hvad de døde kunde trænge til, det kunde være, en kunde hjælpe dem lidt til rette.» Dørene i præstegården kunde flyve op om natten, og præsten var næsten en...
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Chr. Fischer på Allinggård skrev til kongen, at hvis han trængte til penge, så vilde han sende ham nogle. Derover blev kongen så fornærmet, at han dømte ham til at kysse den blå jomfru. Han flygtede så bort ved nattetid, og der kom en stud i hans kiste. En gammel mand, der boede i et hus tæt ved gården, vidste nok noget om det. De sagde også, at flere...
Gården her hedder Hækken, og det navn fik den, da Osterrigerue var her 1629. Byen var indesluttet af fjenderne, og de havde helt besat den. Så skulde de om dagen ud på marken til exercits, og da der var et led lige her udenfor gården, skulde de gjennem det. Meu leddet kaldte de Hækken, og så sagde de, at de skulde ud der, som kækken var. Så fik gården...
da.etk.DS_04_0_00294
Hans Bondesen og hans fader boede i Kjærbøl i Farup sogn. Det var, den gang Kosakkerne i 1813 eller 14 lå i Ribe. Så vilde de rejse ud og tage en hest fra hver mand, og da det nu iygtedes, så flyttede folk deres heste ud til de her Bondesener, de boede uden for byen, og der troede man ikke, at Kosakkerne kom, Da de en dag kom kjørende hjem fra Ribe, kom...
Puur-Peders tipoldefader gravede en gang efter en skat, der skulde være begravet i Sibrandsgården ved Tanderup under en hyld. Han blev ledet dertil ved hyppig at se et brændende lys om natten på det nævnte jordstykke. Da han kom til skatten, kom en høne op og sagde: "Han skal hænges, han skal hænges." Manden blev forskrækket og løb sin vej, og to år...
Ovre ved Storskoven nord for Damsgård er en dam, og fra den er ledet en bæk over dalen og kjæret hen over forskjellige ejendomme til Dronninglund. Den går osten om præstegården og går mange steder over jorden og er der indesluttet af dæmninger. Ved Dronninglund er den ledet ind under gårdens vestre sidebygning, dernæst under gårdspladsen, så under østre...
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
