Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Der går fortælling om, at der går en hovedlos hest ved det røde led, tæt nord for Mejlby. En aften kom en mand fra Ribe, og han får øje på en hest, som står ved leddet, Er du en ret hest? siger han til den, nej, du er Døren tejj den nok ingen ret hest. Men så kom den hen til ham, og han blev da endelig klog på, at det dog alligevel var en ret hest....
da.etk.JAT_06_0_00229
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
Når det knirker (knækker) i albuen eller skulderleddet, går døden i det samme over éns grav. H. V. lt.
Om gode øl siger nitvn : Det har ikke for:røren humle eller malt eller slåets med Fanden om taphullet, p. K. M.
I Børn havde de en byhøwre, og han lukkede kreaturerne indenfor byleddet om natten, så de kunde gå der imellem digerne i fred for ulvene. Så en aften blev der glemt en folhoppe ude på marken. Den var hildet, og om morgenen, da folk kom ud og så efter den, stod den henne ved leddet med begge forbenene over nakken af ulven, der havde gnavet både hud og...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
C. F. Cramer kom ridende til et lukket led, bag hvilket lå en svinehyrde. Hor, dreng, luk mig leddet op. A. herren kan lekke min mås. Nu, grovere slyngel har jeg da aldrig kjendt. Ja, da kan herren bie, til han kommer til det næste led, der ligger min broder, han er endnu grovere end jeg. H. Br.
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Der har været en saltkilde omme under bakkerne imellem Harte og Kolding, de kalder den Saltkilden. Der var et saltværk der, og vandet til at drive det blev ledet fra Bramdrup mark ved noget, som kaldes Birkebjærg sønden om Stalderupgårds mose og i Stalderupgårds sø, derfra i syd om under Harte kirke og om under Harte hen til kilden. Det har været et...
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
Når nogen vilde indhegne en eng, fik han kun lidt fornøjelse af det, han kunde ikke holde lukket for den. De brækkede leddene op med magt, alt skulde jo være til fælles afbenyttelse. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
