Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
I gamle dage såes det forhenværende herskab på Visborg kjøre om natten ind ad vejen til Kolby i en vogn, forspændt med 6 pommerkokke, og denne var ikke god at møde for den vejfarende, hvorfor han tyede over på marken, ti hvor leen havde gået, kunde spøgeriet ikke forfølge ham. Det råbte da til ham: "Følg boren og ikke skåren," men det agtede han ikke på...
Der er en manepæl i konsul Vissings port i Kolding. Der skal en kone være nedmanet, som gik så forfærdelig igjen, og det af en præst i Højen, jeg troer hendes egen søn. Denne præst var nu så meget klog.. En anden manepæl står i en eng ved Starup. Undertiden står den så højt, at man hugger imod den med leen, når man slår, undertiden står den så lavt, at...
Her i præstegården har været et dødninghoved i mange år. Folk, der kom her, de så det snart ligge på en dragkiste, snart på loftet. Det lå også tit på en hanebjælke. Der var hår på hovedet af det. Undertiden kunde man høre det komme rullende hen ad loftet. Man prøvede flere gange på at begrave det på kirkegården, men altid kom det igjen. Da Tilemann blev...
En nat for et par år siden var karlen i Ovre præstegård, Fyen, borte, og en mand fra byen, der hed Jakob, skulde ligge der og passe hestene. Da klokken var 12, kom der et lille dyr i seng til ham. Han mærkede det straks, og da han følte på det, kom det ham for som en rotte, men i det samme blev det til en kat. Nu kunde han ikke røre sig af stedet, og han...
A tjente som Høvre i Sludstrup i Skjærum i fire År. Vi Høvrer lå i et bitte Kammer i søndre Ende af Kohuset. Så skete det, a fik ondt i Maven, og a vågner en Nat og skal op. Det var sådan et pænt lyst Måneskin. A gik så ud på Møngen i bare Skjorte, men som a sidder der, kommer en bitte Månedsgris lige hen til mig, og den blev stående ganske stille at se...
A har tjent i Mari-Malene præstegård, og der spøgte det. Det kunde komme fæslende forbi pigekammerdøren ude i gangen, der fører fra kjøkkenet op til stuerne, og det kunde være, som det smed en hel hoben fodtøj fra sig. Om morgenen sagde fruen: "Hvad er det for en tummel, her var i nat? Jeg vil ikke, at du skal holde de unge her til præstegården." A...
I Emmerlev Sogn ligger en By, som hedder Nørre-Sejerslev, og der findes en Hovedgård, som hedder Søndergårde, og i den anden Ende af Byen lå der fordum en Borg, som hed Kugsbøl. Der levede så to Fruer, hver på sin Gård, altså den ene på Søndergårde, og den anden på Kugsbøl, og de kom i Klammeri med hinanden om de øverste Stolestader i Kirken. Derom førte...
For et hundrede År siden lå en gammel Kone her på Strynø for Døden. Hun lod da hente Kirkeværgerne og bad dem om, at hun måtte blive sat ned på Kirkegården på et Sted, hun nævnede. De svarede, at såfremt det lod sig gjøre, skulde hun nok få sit Ønske opfyldt. Dagen efter døde Konen, men da Kirkeværgerne fortalte Præsten, hvad hun havde ønsket, vilde han...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
