Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Der var en præst i Ballum, der hed Grønning, han var ikke theolog, men havde været missionær i Indien og var så bleven præst, fordi der var præstemangel den gang. Han var slem til at give børnene øgenavne. Da han en gang hørte børnene over på kirkegulvet, spurgte han en pige, hvad pagtens ark var for noget. Hun svarede: En guldbeslået ligkiste. Så står...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Når børn i Salling anstiller giftermåls-leg. A gir jer sammel mæ Avåend å blae å Guds nae å koel å kjød til forligelsesmål. Hwar der æ hæder å æær, dæær ska I wæær, hwar dær æ last å skam, dær ska I gå frarn. I ska forwåår jer for di røø myrer å di mandhwolm tyrer. Dær liger jen stowr stien på Tustrup mark (sønden for Salling) dær ska I hålld å møød tre...
Drengene gik omkring, når de havde fanget en ørn eller en ræv, og sang for dørene for at få et par æg eller lidt fødevarer. De sang: Vi haver en ørn udi vor kåre, og den skal flyv1 til Skanderbåre, og der skal en tim' både last og skam, fordi den har stjålen jer gejslinger og lam. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der boede en Jermiin i Haslevgårds Molle i Als. Han havde en Søster, der var forlovet med en Åby, der i sin Tid var gået i Kompagni med Jermiin om at kjøbe Møllen. For nogle År tilbage var der kommen en Nordmand herind med en Ladning Tømmer, og den Last havde da Skibsfolkene at sælge. Åby handlede nok med dem om det, men snød dem, og efter Sigende skal...
Bitmesteren på Tjele var så rig, at han havde en stor jærnbunden Kiste fuld af Specier, og de sad så last. at den sidste var banket ned. Han sagde til Folk, som han viste dem, at de måtte få dem, når de kunde tage én op. Da han var død, stillede de ham op i Vinduerne en tre Dage, for at Folk skulde tro, han var levende endnu. I iens bjærgede man af hans...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu...
Der var en gang en præst \Moshjærg, han var den fornemste til at mane, der var i hele Vendsyssel. De spøgelser, ingen andre kunde mane, kunde han dog sætte ned i jorden. Alt hvad der passerede i sognet, det vidste han, ej at tale om, at han vidste, når nogen begik nogen last, og de kunde da være vis på næste søndag, at præsten vilde bruge dem i sin...
da.etk.DS_04_0_01064
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Her i Tåning skulde de have en kirkeklokke, og den blev sejlet over havet sammen med Ovsted og Tandrup klokker. Skibet kom i havsnød, og så har de vel haft for stor last og har da kylt Tåning klokke ud. Men de andre to kom land og blev hængt op. Den i Tandrup er en svær klokke og /yder så kjønt; de kan høre den helt til Elling. Der har for resten været...
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
