Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
60 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: langsom
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
da.etk.JAT_06_0_00981
Der var en mand i Karby, der fik navnet Per Skorsten, han hed ellers Per Skomager og var murer. Det audet navn fik han, for det en mand en gang havde sagt, han skulde have Per Skorsten at sætte en skomager på hans hus. Han gik til sidst på hold omkring i sognet og kunde fortælle historier fra morgen til aften. Vor gård var på halvfjerde tønde hartkorn,...
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. “A vilde gjærne selv bestemme ligteksten”, siger han, “og a vil også betale godt for det”. — “Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: “Det...
da.etk.JAT_06_0_00170
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
da.etk.JAT_05_0_00468
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
da.etk.JAT_05_0_00448
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
da.etk.JAT_05_0_00437
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. “Hør, Pernille”, siger han så helt langsomt, “du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød”. — “A skal...
da.etk.JAT_03_0_01789
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01673
Ingens ridesporer må lægges på bordet eller andetsteds, hvor der handles med surt brod, ti hvis hesten siden stikkes af ham, som rider derpå, bulner, og det heles langsomt, j. b.
da.etk.JAT_01_0_01221
På Agathe dag (5. februar! vil nogle Norske ikke borsto sig, fordi hun var en hellig jomfru, som for sin gudsfrygt blev børstet og pint langsomt til døde. J. B.
da.etk.JAT_01_0_00631
Hvis løvet om efteråret falder langsomt, forer vinteren kulde og sommeren kaiorme.
da.etk.JAT_01_0_00460
Når groden kom hastig i aret, vilde den også gå hurtig væk igjen. Det var altså godt, Når groden kom langsomt, det blev et frugtbart ar. Tiso.
da.etk.JAT_01_0_00283
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 8—10 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Landevejen mellem Fraide og Birkum skråner langsomt opad, og det højeste punkt kaldes Galgebakken. En gang, fortæller man, havde en røgter her fanget en soldat, da han kunde fa penge for at aflevere ham til herremanden, men soldaten vilde værge sig, og stak derfor røgteren ihjel med sin sabel. Soldaten blev lige godt fanget, og på det sted, hvor han...
da.etk.JAH_05_0_00300
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
da.etk.JAH_05_0_00041
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
da.etk.JAH_01_0_00322
I Helsingfors boede en temmelig fattig Kone, hvis Søn har fortalt mig, at hans Moder havde en Ungdomsveninde, hvis Kjæreste havde slået hende fejl. Det blev hun så gal over, at hun vilde hævne sig på ham. Hun skaffede sig en af hans Strømper, fyldte den med Møg så højt op, at hun lige kunde binde for det øverste af den, og grov den så ned i Jorden i...
da.etk.DSnr_06_0_00631
I Kfteråret. 1896 så jeg en Mand i Minnesota finde en Vandåro ved Hjælp af en Pilekvist. Han var Dansk, Brøndgraver af Profession, og havde ernæret sig som sådan i mange År og altid fundet Vandårer ved Pilekvistens Hjælp. Men han hævdede, at ikke alle kunde finde Vand. Farmerne, som ønskede Brønden gravet, anviste ham en Plads neden for en lille...
da.etk.DSnr_06_0_00392
Mens jeg var en Dreng på en 9 År, fik jeg en Aften i Høstens Tid Lov til at kjøre et Læs Korn hjem, og jeg gik altså ved den venstre Side af Læsset. Lige med et ser jeg noget blankt komme skridende frem imod mig ved den højre Side af Vejen. Det var firkantet og af Figur som en Portlåge, og så skinnede den som Sølv, men tværs over Lågen var der ligesom en...
da.etk.DSnr_05_0_01119
3