Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Jensen Talund er født den 27. august 1819 i Sønderbjærg, Gjellerup sogn. Faderen hed Jens Jensen, og moderen Maren Povlsdatter. Hun var en søster til den udmærkede visesanger Frands Povlsen, og ligesom denne indehaver af en stor mængde fortrinlige viser. Jens Jensen den yngre er altså af en udmærket familie, han er broder til Ane Johanne Jensdatter...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
Træder en brud i sin kjole, bliver hun og hendes mand snart adskilte. H. V. E.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
I hoveritiden blev folk ordrede til en bestemt dag at levere deres skattekorn i Panders eller Århus. Efterærsskatten skulde betales før jul, og det længste det kunde vente, var i halvhelligdagene. Tre tønder var et stærkt læs. Søren Favrholt, Sønder-Ørum.
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Segsmændene skulde tage skar på segs alens bredde, og de skulde tage de længste skår i Bjerge lærreds made. Det var meget lange skar, ug græsset, der var slemt at slå. Lavst Madsen var segsmand i tolv ar. Når de så kom ind til Horsens efter øl, blev der gjort ud af dem, og de fik som et helt gilde, fordi de var segsmænd. Deres piger hed gasser. Hen på...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
I min Drengetid var der mange dygtige Søfolk i Hansted, og når det var Vestenstorm, vågede de Nat og Dag for at være til Rede, når nogen strandede. En Gang kom et stort engelsk Skib, der var ladet med Tælle, og det standsede på den yderste Revle. Folk kunde ikke komme ud til dem, og det så galt ud. Så var der en Mand, der hed Jens Jul, han var en kraftig...
