Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: landevej
Per Holbæk, der boede her i byen, kom en nat kjørende fra Gammel-Estrup kro og gjennem Lille-Tved. Da kom den krandsede hund til ham, men han blev kjed af at have det følgeskab og slog hans kjæp efter hunden. I stedet for at ramme hunden, fløj den tilbage og ramte ham i panden. Han kom den samme aften ind til min faders, og han sagde til ham: "Hvad,...
Den sortkrandsed hund render om natten fra Mari-Malene, løber ind på Gammel-Ejstrup, går ned i arbejdsstalden, hvor arbejdshestene står, stiller sig over dørtrinet med forbenene og kikker ind, vender sig så og går gjennem brændegården, går så ud af hundeporten, så til Lille-Tved, derfra efter Favsing og Kristrup, og der ender han sin vandring. Igjennem...
da.etk.DS_05_0_00632
På den gamle Landevej gjennem Grimstrup, en tusend Alen vest for Kirken, har man set en Mand ved Nattetid gå med en Hammelstok på Skulderen. pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup. Grimstrup S., Skads H.
da.etk.DSnr_05_0_01110
På Fensbo (? Favrbo) bakke ved Kalundborg-Holbæk landevej har mange, der ved midnatstide passerede denne bakke, mødt et uden heste forspændt op ad kjørende hølæs, der har jaget mange heste løbske. c. r. grove.
Den gamle Grev Skeel på Gammel Estrup kjører endnu med fire sorte, hovedløse Heste for ad den gamle Grenå-Landevej fra Estrup ad Tjele over Randers, og han kjører da hele Tiden på hans egen Grund. Bag efter kommer en sort Hund, og det skal være en Præst på Godset. Han skal komme gjennem Lehrmanns Gård i Tammestrup, for der har den gamle Vej gået. En Gang...
Grønhøj ligger lidt til sydøst for Gedhuset ved den gamle Landevej. Der kan ingen gå om ved om Natten uden at blive vild. Da vor Søn Jørgen flyttede dertil og kom kjørende om Aftenen med et Læs Flyttegods, væltede de med det lige ud for Højen og midt på Vejen. Da det var helt jævn Vej, skulde en ikke tykke, han behovede at vælte der. Skovrider Mads Holt,...
da.etk.DSnr_05_0_00190
Flere har set en sort Hund, der render fra Glamsbjærg, skrås over Gårdmand Hans Jakobsens Mark og ind imellem de tre yderste Huse i Glamsbjærg, så op ad den gamle Vej forbi de tre Gårde, som endnu ligger der, og Hættehuset, som nu er borte. Sådan fortsætter den ned til Niels Peter Kristensens Hus ved Åen, og så vender den om igjen og render tilbage ad...
da.etk.DSnr_05_0_00033
Inden vi blev gift, da havde min Mand en Aften været oppe at se til mig. Han tjente en Mand østen til Astrup, og så vilde han gå hjem sådan hen ved Midnatstide. Da han nu går tværs over den Landevej, der kommer fra Siem og går gjennem Astrup og sønden ud, da kommer der, lige før han går over Vejen, noget som et Lyn og farer hen for ved ham, og det...
Min oldefader hed Fanøe og var herredsskriver. Han boede i Hovgårds mølle og red til tinget to gange om ugen. Det var skiftevis i Løkken og Nørre-Sundby. Den gang var der ingen landevej, og en aften han red hjem fra Sundby og kom ud i Atrup enge, kom der en stud efter ham. Han kunde ikke ride så stærkt, den kunde jo følge ham, og sådan blev den ved en...
da.etk.DS_05_0_00047
Der var en mand nede på Oglhuse mark, han kjørte til Randers efter doktor. Mens han kjørte, kom der en sort puddelhund og spaserede ved siden af vognen. Den så jo op til ham, og så satte han sig lidt til side i agestolen og sagde værsgod, og så satte han sig op til ham. Der var kuns en fjæl hen at sidde på og så en bøvl til at have sit rygstød ved. Så...
Der er en gammel Gård, der hedder Vasagård og ligger ved Svaneke-Rønne Landevej, en Fjerdingvej fra Svaneke. Fra Gården ud til Landevejen fører en Vej, som går over nogle bakkede Marker og forbi en dyb Mergelgrav. Manden på Gården var Officer og havde en hvid Hest at ride på. Da han så var død, så man ham ride på den hvide Hest over de jævne Marker ud...
da.etk.DSnr_05_0_00132
Gamle Bærtel Dall i Kjedstwp, han tjente Præsten i Halk for Kusk. Han var nu min Moders Oldefader, denher Bærtel. Så var der en Mand i Halk, der hed Per Skjærbæk, og han kom en Aftenstund ridende fra Åbenrå ad den gamle Landevej, som den Gang gik igjennem Hoptrup. Der træffer han så på Vejen en Mand, som kom gående og var hans bitre Fjende, og han havde...
Hammer præstegård lå i nærheden af gamle Hjørring landevej, og da kongen havde tilhold der, når han kom på egnen, skulde der altid stå et værelse til hans rådighed. Man véd, at Kristian III har logeret der. lærer lauritzen, sulsted.
da.etk.DS_03_0_01614
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
da.etk.DS_05_0_02088
Degnen Ole Jensen satte også pastor Warming ned. Han blev sat ned i den port, der var ved vestre-enden af salsen, og hvor sognevognen stod. Da pastor Bøving kom her, kunde hans kone ikke få stuer nok, og hun vilde ikke have konfirmanterne i nogen af stuerne. Så måtte præsten indrette vognporten til konfirmantstue. Den var først stenpikket, men da vi fik...
da.etk.DS_05_0_00767
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
da.etk.DS_05_0_00353
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
52