Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
Kolente er en slags eftermiddagsbesøg af folk i gildeslaget. N. Lindberg.
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Pastor Arctander i Gjødstrup frelste en karl, der var ude at skylle en vogn i soen. Han tjente hos Jens Sivebæk. Hestene kom for langt ud, og karlen var lige ved at drukne. Præsien stod oppe ved præstegården og så det. De tiggede ham sådan for at frelse karlen. Tag ved mine støvler, sagde han, og da han var bleven af med dem, smed han sig af alle...
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Til julebojler kom alle de bosiddende med. der var i laget. Man var nemlig inddelt i lag, og ingen kom med, der var uden for laget. Disse bojler varede helt til fastelavn. I Udby ved Holbæk kom aldrig en eneste kvinde i kirke første helligdag. Men anden helligdag kom både mænd og kvinder som sædvanlig. I Kvong kom alle kvinderne i kirke sørgeklædte på...
I Ormslev var det strængt at gjøre barsel, for der gik så meget til. Hele byen var med i laget, og sa kom alle bymændene om morgenen i deres gamle klæder og spiste frokost. Dernæst gik de hjem og kom igjen i deres nye klæder, og så spiste de atter frokost. Efter kirken var så det rigtige gilde. Peder Hjulmand. Tåstrup.
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
I Salten gik en Hare i en anden Mands Kål. En Kone i Nabolaget var mistænkt for at være en Hegs, og så skød Manden den med en Sølvknap. Andendagen lå den Kone og havde Låret smadderet. Tern S., Vrads H. Jens Kjær, Vrønding.
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der blev sådan ol Had imellem Mændene i to Gårde, der lå lal sammen, så de Vidste aldrig det onde, de vilde gjøre hinanden. Den ene var sådan sindet, at han godt vilde gjøre den anden Fortnrd ved Nattetid, eller når han ikke så det, men den anden vilde aldrig sådan være imod hans Modpart. En Aften slog han sådan hans Huder ind med små Kampesten. Nå, han...
Der var lidt Selskab en Aften hos en Skrædder Rademacher i Nyborg, han boede i Nærheden af Slottet. Da Gjæsterne gik hjem og var lidt oprømte og havde lidt Ganteri med hinanden, siger en af dem til en Postkjorers Kone, som var med i Laget, hvornår hun ventede sig, for hun var høj frugtsommelig. Hendes Mand tager Ordet og siger: »Vi mangler en Arm endnu,...
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
