Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: lade
Min gammelmoder var barnefødt i Roslev, hvor der var en kone, som kunde hekse. St. Hans aften skulde de jo samles ved Breum kilde, dér samledes heksene jo. En st. Hans morgen da kom der 7 brogede hunde bag efter hverandre op gjennera byen, og så sprang deres nabomand ind og ladede hans bøsse med en sølvknap, og skød så den bageste, te den slæbte benene...
da.etk.DS_07_0_00288
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
da.etk.DS_07_0_00292
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
da.etk.DS_07_0_00129
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
da.etk.DS_07_0_00283
Amtsskriver Ries i Åbenrå tilrev sig 4 gårde i Haverslund, hvis ejere ikke kunde betale deres resterende skatter. Idet han jog disse 4 mænd fra deres gårde, dannede han deraf en stor gård, som han selv tog i besiddelse. Men derved gjorde han sig så hadet af beboerne, at én af de 4 mænd en aften lagde sig i baghold ved Skedebjærg med et ladt gevær for at...
da.etk.DS_04_0_01205
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
da.etk.DS_07_0_01394
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
da.etk.DS_07_0_00264
I Mesing på Hindsliohnen ligger byen Midskov. Her gik en mand og pløjede på sin mark, men blev idelig og idelig forstyrret af en hare, som sprang foran hestene. Omsider blev han kjed af dette og gik hjem for at hente sin bøsse. I døren mødte han sin kone, som spurgte ham, hvor han vilde hen med den. Da han havde fortalt det, sagde hun alvorlig: »Lad du...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
da.etk.DS_07_0_00063
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
da.etk.DS_07_0_01359
I Knud Ravns gård i Oaverslund er det passeret, siden a blev gift, te der blev en hel del hekseri. Det var ejsen sådan rare folk, men der var da nogen bleven vrede på dem, og det var dem, der stilte det an. Der kom noget om middagen, lav de sad og spiste, der slog til skeerne, som de sad med i hånden, og hvad der var i dem det fløj til alle siderne, og...
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
da.etk.DS_07_0_00285
Gamle Hans Kjærby, der er død for mange år siden, har fortalt, at da han var dreng og foer til søs med sin fader, var de en gang kommen hjem fra en rejse og lå på reden, og hele mandskabet var en aften gået i land undtagen Hans Kjærby. Han var netop nede uuder da;kket, da han hørte, at to gik op og ned ad dækket og talte med hinanden, og på røsten kunde...
da.etk.DS_06_0_01221
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
da.etk.DS_07_0_00284
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
48