Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Thomas Hatholt havde altid svar til rede. Han lå en dag og [samlede kartofler, da Lars Vad kom forbi. God dag, Thomas, er det til halvs du løser? Ja, det er både til hals og til rov. Det var noget til Lars Vad, der både var næsvis og rå. Lærer Mortensen, Brændskov.
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Der har boet en mand i Hveddeboren i Tårn, de kaldte Hveddeborensmanden, han havde en kalv, han havde fedet på og vilde til Hjørring med. Men forst kom han en stor gul hund i en sæk og tog af sted med. Hvad der? sagde toldbetjenten. Min hund. Det er Fanden ikke din hund. Jo, det er. Nej, det er en fed kalv, det må vi have undersøgt. Sa...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Det tag-, man brugte ved brygning, måtte man ikke komme over i svinestien uden at løse knuderne, for så kunde soen ikke fa sine grise. Løste man knuderne, gjorde det intet. Verst. Mette Marie Hansdatter.
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Jens Østergård fra Båstlundhus han var ikke rar, for han gjorde altid Fortræd, hvor han kom, enten blev der Kreaturer syge, eller de kunde ikke kjærne Smør, eller også blev der andet ved det. En Gang han kom ind i Trøglborg, da stod Gjærpotten på Bordet, og så siger han til Konen: »Da har du mange Gjær,« og i det samme så han så lumsk hen til hende. Men...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
