Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A var i Trabjærg for at slå en hest op, og der sad Anders Høgsgård også, og han sad framme på æ kjøkkengulv på et treben og lagde hovedet på hænderne. A slog én gang og a slog to gange, og der vilde intet blod komme. Så kunde a jo nok forstå, hvordan det var fat. A slog fire huller. Endelig til sidst kom blodet. Så kom Andeis Høgsgård også og had mig om...
Dersom man går et ærende, man gjærne vil have held af, gjælder det om ikke at møde et gammelt kvindfolk, men dersom man kysser hende, er hekseknuden løst. E. T. K.
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
Der var krig imellem Danmark og Sverige. En stor svensk flåde lå for anker i Albæks bugt og ventede på at overfalde nogle norske skibe, der fra Norge agtede sig til de danske kjøbstæder med deres varer. I Skagen så man allerede skibene i Vesterhavet og beregnede, at de næste dag vilde blive opsnappede af de Svenske. I denne nod beklagede de gode...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
En gang var en af hr. Jenses piger i As gået hen at ville tappe noget af hans øl, men så faldt tappen fra hende, og hun måtte blive stående med fingeren i hullet, indtil præsten kom, inden kunde hun ikke blive løst. Han sagde: »Nu har hun været ved at tappe af min godtølstønde, nuskai hun få lov til at stå, til jeg kommer hjem.« Stine Kristensdatter, As.
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
Der var en Nordmand, som bandt en hund, der vilde bide ham, og den var bunden i et par dage. Så måtte folkene til at have bud efter Nordmanden for at få den løst igjen. Maren Pedersdatter, Egà.
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Der går en gammel vase fra Hornstrup over kjæret til Tvede kirke. Nu går der også en gangsti fra Gjesinggårds mølle om ved den gamle borgplads (der, hvor Hornstrup har ligget) og så til Tvede. Den sti gik Kristen Hå ad en aften, da han havde været nede at bilde i møllen. Han var egentlig tømrer, men bildede også for dem der nede. Det var nu ved...
Nede på Holm mark er der nu to gårde. På den ene gårds mark har der ligget et slot. Folkene var ikke glade ved at komme hen til de slotsbanker om aftenen, for der var jo spøgeri. En aften var der en karl der ude med bæsterne, og da kom der to helt hvidklædte jomfruer spaserende derop. Han blev så angest, at han blev stående alstille og så på det. Han...
De kunde aldrig holde deres kreaturer bundne i stalden i den sydostlige gård i Egitslevmagle. Men når de om morgenen kom derned, var der aldrig noget løst. Så fik de en karl at tjene, som ikke troede på sådant spøgeri. Men en aften syntes han dog, det blev for slemt, og gik da derind, og så var alle hestene løse. Der blev nu helt rolig, da han kom, og...
Der var nogle af Tolstrupgårdene, der havde enge nede ved Tandbæk, som skal have hørt til Aggerborg. Det var jo fælles altsammen, og da Speiszer, som var noget landmåler og ejede Aggersborggård, skulde til at bytte ejendomme ud mellem gårdene, satte han fejl skjel, og han går da igjen der nede på de enge. De kalder den eng Møllerengen, og den er nu...
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
En gang mens a var et barn øg var høvre, gik a og ledte om vore får, efter at solen var nede. Så kommer der en ligskare fra kirken (Ingstrup), og de kom, som det var en rigtig ligskare, fra kirken og ned ad vejen til byen, og de bar en kiste for ved dem, det var nogle karlmennesker, lige som skik og brug er, og der kom nogle folk bag efter, to og to,...
Da den borglumske bisp havde lyst Hvidbjærg kirke i band, nogle siger i 7, andre i 8 år, skulde der for at få kirken løst igjen begraves et menneske levende. Der blev da kjøbt en dreng af en fattig kone, og så gav de ham en finmeldmad og et par skilling, for at han skulde gå op og se, kvor stor graven var. Der var gjort den fornødne aftale med folkene,...
