Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
I Jenses navn gor vi te kejest, vi ædder å drekker som kre å bejest, fæm høns å jæn kåk, no hår a løst å båjen nak. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Nytårsaften samles karlene af byen efter at have spist deres nytårsaftensnadver, hver forsynet med en del potteskår, og nu går man omkring og slår nytår ind. Så kommer folkene ud. og griber gjerningsmændene, hvis det er dem muligt, og forer dem ind i stuen, hvor de bliver trakterede med småkager og brændevin, samt får lommen fuld af pebernødder. Nu går...
Bindebrev. En morgen jeg af seng opstod, det randt mig strags i sinde, at jeg en brev vil sende dig, og dermed dig at binde; en gilde må du gjøre for os og nogle fler'. Kan du os sige, hvor mange fugle der er i din eng, før du sover i din seng, kan du det os forklare, så må du fri jo være, ellers må du en gilde gjøre med dands og lystighed. Rebekka...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Når en Hestehale havde været bundet op, så skulde der spyttes på den, idet den blev løst ned, ellers kunde der ske en eller anden Ulykke ved Hesten. Jens Terkilsen, Have. Torring S., Vrads H.
Anders Præstegård boede i Hovsirup i Tårs. Han havde en Dag været til Auktion et Sted tillige med nogle flere, det var en halv Mils Vej derfra, og der havde han kjøbt noget, det var en Kurv med noget Ragelse i, og så var der også nogle Papirer og nogle Bøger. Da han gik fra Auktionen, havde han nogle af hans Kammerater med, for han vilde godt give dem en...
Der var en gammel Degn i Rind, de kaldte Thorlind, ham sagde de om, han kunde vise igjen. Så havde der en Mand været i Fjelstervang med et Par Stude, han havde solgt, men da han kom nær hjem, så mærkede han, te hans Penge var henne. Nu traf det sig netop, te Thorlind den Aften var i en Forsamling (o: til Gilde), og så gik Manden hen til, som han var, og...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
