Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
En kone, som var en heks, gjorde barsel en st. Hans aften, og hun kunde da ikke samles med de andre hekse ved Troms kirke. Nu var der en skrædder i huset, og han vilde tage sig på at tage af sted for hende. Der stod en kalv bag ved ovnen, og den skulde han have at ride på. Han skulde ride, indtil han kom til en høj, og da blev kalven nok stående. Han...
En præst havde eu bitte tøs; det var da hans datter, og hun sad på bordet ved ham. Lige med ét sagde hun: »Faer, jeg kan malke mælk af en syl.« »Kan du det, min pige?« »Ja, jeg kan.« »Lad mig da se det « Så malkede hun også en tur. Så sagde pigen: »Nu må jeg ikke længere, for så malker koen blod, og til sidst styrter hun.« »Bliv kun ved!« sagde...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
Efter Jul skulde der ikke fodres med Byghalm, for så gik Høvederne i Løft (o: kunde ikke løfte sig selv). Sønder Felding S., Hammerum H. Jeppe Pedersen, Sønder Felding.
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
Når man løfter smibørn i vejret ved at tage med hænderne om begge sider af deres hoved, siger man: Kan du se Kjøge høns? Denne talemåde stammer fra, at de hekse, der var i Kjøge, solgte skoldede høns til Kjøbenhavn. Men når kjøberne var kommen ud på vejen, fløj hønsene fra dem, og de så dem ikke mere. Hans Nielsen, Todbjærg.
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Når de tog kreaturerne ind om efteråret og bandt dem ind, var det meget vigtigt, i det øjeblik de førtes ind i gården, at der ikke var noget over ilden. Var der det, måtte k.eaturerne blive stående udenfor porten, medens manden foer ind i stuen, nappede et par bælgvanter, løftede karrene af ilden og slukkede den. Først da drev han dem ind. De lagde også...
På Tostrup mark er der en kjæmpehøj, som hver julenat bliver løftet op på fire gloende pæle, og man kan se heksene dandse der under. Cnrl. K.
Et sted i Hjermind havde de en ko, som de mente var forgjort. Så tog de til en klog mand, og han sagde, at den forste sondag der var præken, lige under prækeneu, skulde de tage en blære, klippe enden af den, fylde den med vand og så hænge den over ilden og passe på, at ingen kom og løftede den af. Skulde det ske, at den var løft af, så havde han gjort...
Der blev i sin tid spøgeri i Mogens Lindbjærgs gård i Dyrliy. Det begyndte med, at der faldt en tagkjærv ned i den søndre port. Den løftede folkene straks op igjen, men aldrig snarere de havde gjort det, så faldt der en 3, 4 ned. De flyede også dem op, men følgen var, at der kom mange flere ned, jo flere de flyede op, jo flere faldt der ned, og til sidst...
I Bræstrup blev ejeren af Vellinggård og så ejeren af den største gård i byen uenige om en eg, som fældedes af Vellinggårds ejer. Den stod lige i skjellet af deres skovdrifter, og de kunde ikke blive enige om, hvem der skulde have den. Den anden troede jo, dether var et overgreb. Så begyndte der på gården i Bræstrup et helt spøgeri. Det begyndte med, at...
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
A tjente et Sted nede i Sønderjylland, hvor der også var en Andenkarl, og han fortalte mig for fuldt og fast, at hans Fader havde været med til at grave en Skat ud. Der havde brændt Lys på Stedet, og så var de komne i Tanker om at tage den. De indgjærdede den Runding, hvori de vilde arbejde, med Pæle og Ris, og det var jo en Overenskomst, at de ikke...
