Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand på Syd-Langeland, der hed Brandt, han var en rigtig spilopmager. Han fik en dag en gammel kjælling op at age. Hun sad på et sædeknippe, og der sad hun nu og faldt i sovn. Han løftede hende da af vognen, uden at hun vågnede, og lod hende sidde på vejen. Noget efter kom der en anden mand kjørende. Vil du op at kjøre med? siger han til...
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Den kloge Hajer ved Gredstedbro kjørte en aften hjem fra et bryllup. Så kom de til Store-Knud, der lå tværs over vejen og var fuld, han havde jo været henne ved brylluppet at kikke og havde der fået for meget. Der ligger en mand, siger Høj er, a skal af og have ham til side. Så siger konen lidt efter: Herregud, lad ham nvi være, nu kan du nok få ham...
Manden fra Hvidet, Jens Hansen, og så Kristen Jensen fra Damsgàrd de gik en mørk aften fra Lendum skole og vilde gå over kirkegården. Da de kommer til ligporten og skal ud, så er den lukket. Kristen Jensen, der var mest nem til at hukke sig, vilde løfte lågen op forneden og kom med sin kjæp til at røre ved Jens Hansens kjæp, som han havde under armen....
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Sønden fjorden (i Udby) udnævnes én til gadebasse ved at løfte ham i vejret i en legestue. Anders Kristensen. Tørr.
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
Når brødet trimler, idet det tages ud af ovnen, skal én i byen trimle (o: gjore barsel), inden man bager igjen. j. M.
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: Å, moer, hønsene har skidt i vællingen. - Ti stille, rør om, ror om! Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
En kone ude pa Sildeballen sad over en rugopotto og spandt bør og nikkede og småsov, for hun var bleven or af den damp, der kom fra potten. Da listede nogle drenge sii>- ind og løftede hendes skjorter op og puttede en svanefjer med noget krudt i ned i potten. Konen blev helt forbrændt på underkroppen. S. P Degn, Nordby.
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
En gang tjente Niels Krist. Iversen som mollekarl i Arup mølle i Sncdsted. Så kommer der en vogn kjorende med et Vældigt mastetræ. Ved en omdrejning vælter langvognen, og kusken ma sa løbe hen for at hente folk til at hjælpe. Imens han var borte, løb Niels Kristian i al stilhed bon til vognen og løftede træet op, så det hele var i orden, da kusken og...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
