Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse. Hun svarte: Jammen så giver de mig noget. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
At årelade en hest på st. Birgitte dag bindrer. at Den ikke løber løbsk eller far kuller. j. b.
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
I den tid de kjorte stakelsrejser, kom der en, som havde bundet sit ben op, og han var da så ringe gangende, at de skulde til at kjøre med ham. Manden klagede sig ved det, da det var om hosten, og de havde travlt. Men så sagde karlen: Det skal du ikke klage dig ved, a skal nok kjøre ham. Hvordan vil du det? A kan kjøre ham på bjulbøren. Da han...
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
Der var en doktor ved Rosenholm, som hed Hald, han havde en dag været ude at vaccinere, og på hjemvejen kjorte han løbsk, væltede og fik en finger forstoppet, så han nægtede at tage hen til en patient, da han kom hjem Så gjorde a ham opmærksom på, at min moder kunde gjore kors over den. Kan hun, svarede han. ja, lad hende sa prøve det. A fik bud...
Lavst Trust tjente i Tvilum for avlskarl og så skulde han til mølle en dag. Han havde en tonde vinterhvede på, som skulde sigtes. Den måtte han selv tage på nakken, da det var en spinkel mollersvend, og hverken han eller drengen kunde bære det. Idet han nu havde fået sækken på nakken, skraslede det bfag ved ham, og da var bæsterne blevne rædde for noget...
På vejen mellem Randers og Klavshplm boede en smed. Han havde en meget bidsk lænkehund, og nu traf det sig en dag, at herremanden kom fra Randers, og hunden slap løs og jog hestene løbske, så herren væltede og fik sin vogn splittet ad. Næste dag kom der bud til smeden, og han måtte til straf ride træhesten. Lærer J. N. "Wurgler, Randers.
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
Min Søster tjente sammen med Ovnbol Smeds Datter ved en Kjøbmand i Varde. Hun fortalte så min Søster, at det var let at standse et Par løbske Heste, for en skulde blot sige: Gud stiller gale Folk, men Djævelen stiller gale Heste. I Navn .... For det står jo i Bibelen, te Gud har ikke Lyst i Hestens Styrke, og det var i Henhold dertil. Ebbe Lund døde for...
Jeg har tit hørt Tale om Folk, der kunde stille løbske Heste. Der var en gammel Kone ved Hebro, som man sagde om, at hun kunde standse et Par løbske Heste, når hun så dem. Hendes Børnebørn lever endnu. Jeg har også hørt andre sætte en Tørvespade i Gang. He S., Hind H. K. Jeppesen, He.
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
En Kone i Nørskov vilde absolut have Bedstefader til at give sig en Flaske Brændevin, imod at hun så lærte ham at stille løbske Heste. P. Johnsen Pedersen, Farre. Lindeballe S., Tørrild H.
At stille løbske Heste. Der siges: Gid du stiller Manden, Sata du stiller Hestene I Navn .... Knud Peter Holm, Tandskov. Serup S., Hids H.
A har stillet Ølbrygger Ravnkildes Heste i Ålborg. Flere Mænd fra Ålborg havde lejet et Stykke af Hæsum Mose på 50 År, og derfor kaldtes den til Dagligbrug Ålborg-Mosen, Ravnkilde havde så bygget et Oplagshus til Tørvene, og så kjørte de dem hjem om Vinteren. Nu var Karlen ved at kjøre i Land af Tørvene, og a stod henne i Huset i Porten. Da hører a sådan...
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
Hvor den første Svale fløj op, som man om Sommeren fik Øje på, der skulde man grave ned, så fandt man en Kulpind, og den skulde sættes ind i Enden af Vognstjærten, så kunde Hestene ikke løbe løbsk. På Stedet skulde man dreje sig om på sin højre Hæl.
