Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
Tro ikke hører Sig alt ser Gjør hvad vil Hævn du kan Kristen Pedersen Havbjærg, Torsted. Den midterste ordrække ned ad skal læses hver gang. Man begynder med 1ste ord i 1ste række, føjer dertil hele auden række og (iider med første ord i sidste række.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Pastor Meyer i Verninge var både oldgrandsker og matematiker. En gang lå ban på alle fire ved Odense-vejen og så på de runesten, som står der. Da kom en proprietær kjørende hen ad vejen: Hvad ligger du der for? råbte han til præsten. Ja, det kan Do jo se, jeg ligger jo og læser på de sten. Kan du læse det? Ja, ban vilde da forsøge det. Hvad tager...
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
Kateketen i Kolding, pastor Anderson, spørger en dreng i Kolding borgerskole, om han kan læse ham den anden artikel. Ja, han læser don, men glemmmer ordet vindfangen. Så siger Andersen: Véd din slyngel ikke, at undfangelsen kommer før fødselen! Simon Gade, Skjærup.
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich,...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås. Æ Herregud, sagde konen, nu er min...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. 1871. Rasmus Hansen,...
Når et barn er født, skal det altid straks lægges i sædeløben, som er bleven tagen ind i stuen netop til det brug, og i de forste dage skal det ligge der. Derefter kommer det så til at ligge i vuggen. Den, der bærer et barn til dåben, skal passe på, at lade solen skinne på det, så bliver det kjønt, og hvis hun passer på, når præsten læser, at læse det...
