Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
De var ved at kjøre hø hjem af Klarshohn eng, men de matte ikke begynde at læsse, inden ladefogden kom. Så varede det dem for længe, og de begyndte at læsse. Da kommer han: "Hvem har læsset først?" Den ene turde ikke sige det, og den anden heller ikke. Eudelig råber en mand, der havde været kyradser og var stor og stærk: "Her er den første mand, der har...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
De havde smalle vogne, og nar de kjorte tørvekláden hjem, kjorte de kun 24 skuer til et læs En karl sagde : Det er jo ikke mere, end en stærk karl kan trække det. Ja, så skulde han da til at prove det, og han trak også læsset, men hans træsko gik i stykker pa stenbroen. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at...
På Hverringe var Folkene i Høstens Tid lige komne på en Vogn og skulde i Marken, og da vælt den, inden de kom i Gang. De fik den rejst igjen, men den vælt endnu en Gang. Så blev den rejst end en Gang, og da råbte en af Karlene: »Nu må den vel da,« som han kunde bande, »blive stående«. Men de var knap bleven læsset, før den vælt tredje Gang. Så fik de den...
Jeg blev opdragen hos min Bedstefader i Bodstrup. Når han kjørte Gjødning ud, så gjorde han et lille Hul i Læsset og kom en Glod deri. Da jog spurgte ham, hvorfor han gjorde det, sagde han, at det var, for at onde Folk ikke skulde tage Kraften af Gjodningen. Ane Kirstine Hansdatter, Lille-Løj tofte. Norre Alslev S., Falsters Norre H.
Pastor Hegelahr, der var Præst i Skarrild og Arnborg, kunde stille alting. Forpagter i Rind Præstegård Jens Terkildsen vilde en Søndag kjøre over at hente et Læs Hø, der var groet i Tåågknud, som tilhørte Skarrild Præstegård. Han fik også Høet læsset på Vognen og kom til Kjøren med det, og han kom ud for Skarrild Kirke, lav Præsten var på Stolen. Så...
En Mand fra Sørup var en Aftenstund kjørt sønder på med Vejen, der går fra Juelstrup Præstegård og ned over Marken, og der havde han læsset et lille Læs af Præstens Bygrader. Da han nu vilde kjøre tilbage og kom igjennem Præstegården med Læsset, kom Præsten ud og sagde: »Det var pænt gjort af dig, Peder, at du vilde hente mig det Læs Byg. Nu kan du læsse...
da.etk.DSnr_06_0_00397
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Gamle Ane Erikses hun rendte i Hosefødder ned til Bækken imellem Trælund og Hovborg. Det var i Januar Måned og med Sne på, og de kunde spore hende i Sneen og ved Bækken to Steder. Derefter gik hun ned til Åen til en gammel Ålegård, og der sprang hun ud. Så var hun sejlet hen i en Grob, og der havde hun skrabt i Sneen for at ville op igjen, men det kunde...
Jeg var i Vejarbejde for en Entrepenør, der hed Per Akesen og var Svensker af Fødsel, men ellers var Gårdejer. Da vi en Aften kjørte hjemad med en Vognmand, han havde lejet, og kom forbi Fladhoj. der ligger nordligst i Hemmet ved Siden af Vejen, gjorde jeg en Bemærkning om det overnaturlige, der i de gamle Sagn gjærne knytter sig til Højene, og det gav...
Mens jeg var en Dreng på en 9 År, fik jeg en Aften i Høstens Tid Lov til at kjøre et Læs Korn hjem, og jeg gik altså ved den venstre Side af Læsset. Lige med et ser jeg noget blankt komme skridende frem imod mig ved den højre Side af Vejen. Det var firkantet og af Figur som en Portlåge, og så skinnede den som Sølv, men tværs over Lågen var der ligesom en...
Niels Knude fra Råsted var Skorstensfejer, og skulde gjøre de små Huse på Vosborg rene. Det skulde jo være om Natten, og så var det da en Nat, han kom med hans Trillebør og fik den læsset til. Nu skulde han jo uden om Borgegården og om ad gamle Fruens Have norden det nordre Hus, men der mødte han en lille, sort Hund, der stod lige foran Hjulet. Den vilde...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
Degnen i Jersie kjørte en Gang Hø hjem med flere Vogne. Og da de skulde over Kirkegården med det, så hændte det sig, at en kjørte over en Ligsten med Læsset, hvorved et stort Hjørne gik af den. Nu lå denne stygge Sten en lang Tid på Kirkegården, uden at nogen brød sig derom; men endelig tog Manden, fra hvis Hus den var kommen, den hjem til sig, lod lægge...
