Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
104 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: lænke
Mellem Højrup og Ferup i Lejrskov er der en lille skov, der hedder Risbøge. Her fortalte' folk, at de tit havde hort noget rasle med en lænke, og det kom fra, at en mand med urette havde flyttet skjel der. For nogle år siden gik en mand fra Ferup der forbi, og hørte også den raslen. Han blev noget ængstelig, men gik dog efter lyden og vilde have det...
Endnu i begyndelsen af arene 1850 sted gabestokken på den sondre side af plantebedet i Nordby, men var dog ikke bleven benyttet i de nærmest foregående 40 år. Den sidste, der stod i gabestokken, var en mand, som havde stjålet. På Kolby kirkes våbenhusloft fandtes indtil for et par år siden en gabestok opbevaret, men så erhvervedes den af Dansk...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
På en stor gård i det nordvestlige Jylland boede for mange år siden en røgter, som folk mente omgikkes meget med hegseri. For at få vished derom klædte et par unge karle sig på om sankt-Hansaften lidt før midnat og trak derpå deres skjorter oven over deres klæder og gik ind i røgterens kammer og spurgte ham, om han vilde ride med til hegsemøde på...
De har fortalt, at der skal gå en landmåler skrå op fra hjørnet af Mathias Thomsens mark i Gryndemp og så ned efter landevejen. Så træffer det en aften, mens a tjente i møllen, te a vilde gå til Risgård, og der var stort bånd på jorden. Den gang a kom så tilbage igjen, klokken var omkring ved ti, da hørte a noget, der kom ringlende. Så tænker a jo: “Nå,...
da.etk.JAH_06_0_00328
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt...
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som...
da.etk.JAH_05_0_00712
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
da.etk.JAH_05_0_00104
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
da.etk.JAH_04_0_00113
Øfverste Pegror? var KiHstiansstacls kommandant, men var almindelig hadet. En juleaften bankede det pa hans dør, og to karle kom ind. De bar en stor dragkiste med tre skuffer. De skulde aflevere den her, sagde de. P. vidste ikke af nogen dragkiste at sige, men da karlene var sikre på, at de havde bragt den til det rigtige sted, bad P., om han måtte få...
da.etk.JAH_02_0_00304
Kristen Hjort kunde binde Slynge Hund. En Aften kom han til Sovkrog og vilde have Folkene der til at følge med ham til Slynge. Der havde de en stor Bindehund, som stod i Lænke, så den kunde nå forbi Døren, men Kristen Hjort gik hen og satte sig på Hundehuset, så kunde de komme og bede ham ind. Sådan gjorde han ved Hunden flere Gange. Kristen Jensen,...
Min Moders Forældre døde tidlig fra hende, og så tog hendes Farbroder hende til sig. Hans Kone var imidlertid så slem ved hende. Da Farbroderen døde og lå Lig oppe i Storstuen, sendte hun Barnet derop for at hente noget om Aftenen, og så smækkede hun Døren i for hende. Barnet besvimede så af Skræk. Samme Kone var i det hele meget ond og havde vist gjort...
da.etk.DSnr_06_0_00198
Min Moder var fra Pederstrup på Langeland, og hun fortalte mig, at der ude ved Sogneskjellet ligger en Gård, som kaldes Lænkestedet, for det de på Gården har hørt Raslen af Lænker. Den hørtes især ude i Stalden, og de Vejfarende kunde høre den, når de kom forbi om Natten. Om Sommeren, når der ingen Kreaturer var i Stalden, kunde den Raslen da ikke...
Jeg skulde lægge en Have an på Refstrup, og om Aftenen skulde Mejersken lyse mig til det Værelse, hvor jeg skulde ligge. Hun spurgte mig, om jeg var bange. Nej, ikke så meget. Jo, for det var ikke redeligt her. »Ja, når det bliver for galt, så kommer jeg og kalder på Dem.« Jeg sov til midt om Natten. Da vågnede jeg ved at høre et slemt Spektakel, men om...
da.etk.DSnr_05_0_00985
Min Bedstemoder tjente i sin Ungdom som Landhusholdningselev på Herregården Urup på Horsensegnen. Det var omkring 1820. Gården bestyredes dengang af Forpagter LangballeEn Gang kom Madam Langballes Moder i Besøg. Da man skulde til Ro, fik hun anvist Gjæsteværelset ved Riddersalen, men nægtede, vistnok uden at give nogen Grund, at sove der. Min Bedstemoder...
da.etk.DSnr_05_0_00955
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
da.etk.DSnr_05_0_00940
Ved Fredensborg i Nordsjælland kom to Piger en anden Juledags Aften gående hjem til den Gård, hvor de tjente, og da de kom uden for Gården, hørte de sådant Spektakel af begge Lænkehundene. Da de nu så ind igjennem Porten, får de en Rytter at se, der red rundt omkring et Træ, som stod midt i Gården, og et Kobbel Hunde farer bag efter ham. Så tør de ikke...
da.etk.DSnr_05_0_00935
Min Kone var jo Jordemoder, og vi boede i Jordemoderhuset i Fovlum. Det havde Ord for, at der gik Spøgeri. Det kom vi også godt nok til at mærke, for det kom hver eneste Aften sådan ved Midnat, og det var, ligesom en Person kom slæbende med en Jærnlænke om det ene Ben. Når det kom for Enden af Huset, var det, ligesom det med en Ting gav det ene Stød i...
da.etk.DSnr_05_0_00894
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
3