Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
For omtrent 30 år siden var det skik, at tjenestefolk fik skjøn (et brød og en ost), når de flyttede af deres gamle tjeneste, hvis folkene havde været godt fornøjede med dem. Brødene var bagte for det samme og omtrent dobbelt så store som ellers og vejede henved 40 mark. Brød og ost var almindelige for enhver, som havde opført sig ordentlig, men traf det...
Så længe et barn endnu ikke kan snakke, kan man uden fare lade det tumle med kniv og gaffel, det vil hverken skjære eller stikke sig, når man kun ganske lader det selv lege dermed. H. Br.
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
I min Faders Tid foregik der noget ret mærkeligt hjemme hos min Fader i Ansager Mølle. En Dag kom der en fin Vogn kjørende øst fra, hvorpå der sad en to, tre Mandspersoner, og de spurgte, om de kunde få Lov til at stalde ind hos os. Det var der ikke noget i Vejen for. Da de nu havde fået Hestene fra og kom ind, tog de en almindelig Kiste eller...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
