Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
I Vennebjærg levede for nogle år siden en degn, som hed Mariager. Han var lille og spinkel af vægst og levede i ufred med befolkningen. En aftenstund han stod på kirkegården og skulde til at ringe solen ned, kom en af hans værste fjender kjorende forbi. Manden hilste, men som svar anbragte degnen sine hænder for næsen, medens tungen kom skikkelig langt...
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
I forrige tider boede en familie ude i Gjedstedbro, som mest ernærede sig af at røve og plyndre. Det gik så i flere år, de bankede folk og tog deres penge. Så var der en mand vester ude fra, han havde været i Randers en loverdag med al og kom tilbage til Hobro om aftenen. Der kjøber han en stang jærn på en alens længde. De spørger ham om, hvad han vil...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Der var en vanskelig kjørsel til nogle enge, der lå under Lundenæs og hed Sønder-Enge. Hovbønderne skulde kjøre visse læs om dagen; men for at slippe nemt fra det bandt de ikke læssene og kjorte uforsigtig for at spilde så meget som mulig. De enge hører nu til Adum. På Lundenæs var agre på omtrent en fjerdingvejs længde, og hovbønderne vidste, hvor mange...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
En gammel Kjælling, der hed Johanne Berendt, hun kunde måle og signe, og jeg er selv bleven målt af hende. Når man fik Skjæver, der ytrede sig ved Ømhed i Siden, og som hidrørte fra, at Milten trykkede, eller man var forvogset eller havde engelsk Syge og ikke kunde trives, så skulde man måles. Dertil brugte hun en ulden Tråd, og så rakte man Armene ud,...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
