Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
Præstens Karl i Højelse ved Kjøge var ude at ride en Aften; og da kom han forbi en Høj, hvor der stod en Troldkjælling uden for med et Bæger i Hånden, som hun bød ham at drikke af. Det havde han just ikke Lyst til, men satte det dog op efter Munden. I Stedet for nu at drikke slog han Drikken bag over Skulderen, og så hug han Hælene i Siden af Hesten og...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
Der er en stor Sten i Halkevad Skov halvanden Mil syd for Slagelse, som for nogle År siden blev rejst op der til Minde for Kong Frederik den Syvende og smykket med en prægtig Stenløve. Om den Sten fortælles følgende: I Nærheden af Skjørpinge er en Høj, som har været beboet af Trolde, og tæt ved den lå Stenen den Gang. En sildig Aften kom en Karl ridende...
Råd for en hest, som får kollerene, kaldes på danske velte. Tag et klæde, dip det i koldt vand, lad det om hans hoved, så at han kan intet se eller hore, slå hannem med et blot værge med fladen på arsbalderue, to slag på hver side, og stik så værget tre gange tieudes uuder bugen. Tag og slå tre spande vand på hannem, éu spand på hovedet, én på ryggen og...
Har barnet lændeorm, hvilket kjendes på, at det lægger hovedet tilbage og krummer lænden ind ad, da sættes tommelfingrene foran i brysthulen, og de andre otte fingre samles om mulig i lænden, og man siger: Worm, est du her ind', så skal jeg dig overvind' med mine ti fingre og med de tolv gode Guds engle i navn G. F.s, G. S.s og G. H. Å.s. H. Tb. Nybo.
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Dagen efter samlede han alle troldheksene i Mols herred ved Vrinders smedje, men a kan ikke huske, hvad det var efter. Der kom så hastig bud efter dem, at den ene kom i ene skjorte, den anden i bukserne alene, den tredje havde fået det ene hosehånd bundet o. s. v. De blev så vrede på ham, alle deber trolde, at ban måtte flygte, og øget, han red på, måtte...
I lav Jens Hansen i Bælum lå i tjenesten, måtte de lade ham ligge i sengen, til han selv lystede at stå op, forti mand kunde ikke rykke ham ud af stedet. Når han så kom, kom der et knippe ærtehalm trimlende, og det var Jens Hansen. Så kom officeren hen og hilste på ham: »God morgen, Bælum«, og så var han på hans hest. En dag kom han ridende med hele...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Præsterne i Krageland og Gjødvad og Sejling skulde hen til Laven Hovgård og forsætte en herremand, der gik igjen. Præsten i Kragelund, Hr. Carlsen (?) hed han, var så fattig, at han kjørte med sivviflættet tomme og med stavtøj. Så vilde de andre præster, der var af en bedre egn, ikke godt følges med ham, og de vilde kjøre fra ham. Han sagde til karlen om...
En skal have mjod eller honning Mikkels aften, så får en ikke ondt i sin lænd det år. Kristen Ebbesen, Egtved.
Én, der led af lamhed i lænden, fik det råd, at han en aften efter solnedgang skulde stiltiende gå til kirkegården, klavre over kirkegårdsmuren og tage tre håndfulde muld af den friskeste grav og lægge på lænden. j. m.
da.etk.DS_04_0_01963
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
Mens a tjente pa Hessel, lå der i fruens kiste i Alsø kirke en stor sten og et horseben og en gammel uatlue. Hun havde boet på Katholm og havde tvunget sin pige til at give hende eu baglænds kuldbøtte ned i bødkerkjælderen, datiden kom, den Slemme skulde have hende. Der var blodpletter af hende på muren. Huu blev manet ned af Slanter-Lavst. Hun sagde til...
