Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
At fordrive kornpuger. Tag godt stærk lud og tobak, kog det sammel, overvask laudet, sparrer og lægter dermed, kalk det så, når det er tort, og kom nogle svinelorte deri. Er proberet. Laudet o: loftet. P. Hansen.
For omtrent hundrede år siden strandede et russisk krigsskib udfor Bovbjerg, og de fleste af mandskabet blev frelste, deriblandt en russisk prins. De gik så med landevejen til Struer fra det sted, hvor de var strandede. På vejen gjennem Nørre-Kissum kom de forbi kirken, og den gang var tårnet så højt, at det tjente som sømærke. Men kort efter faldt der...
Ved siden af hver lo var en stor havrebing sat op af svære egeplanker, som kunde rumme en 8, 10, 12 tønder havre, efter som gården var til. Der blev havren øst over, når det var gjort rent, og der blev det så liggende. De havde jo så grov ringe loftsrum. Hvor der var to gårde sammen, havde de skjel tværs over loftet af flettet sime, der var sat op...
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Min Fader kom en Aften fra Østerby og vilde hjemad. Da han kom sådan et godt Stykke hen, så' han en Brand, men kunde ikke forstå, hvor det var henne. Han kunde se, Lægter og Tag det skred, og gik længe og så' på det. Han kunde også se, Folk klatrede op ad æ Brandleder og slukkede, og han blev jo angst ved det, men blev ved at gå og kom så forbi...
A har en gammel Farbroder her inde, der hedder Lars Hansen, og han fortæller, at nogle Dage før hans Fader døde, da hørte han, det tømrede sådan inde i Endestuen. »Vi havde det sådan med Rotter,« siger han, »og da han så var død, måtte a til at banke Lægter i Bjælkerne i Endestuen, der kunde vise ned ad med de modsatte Ender, og der slog a så dem fast...
Lille Molett hun sad sig på Stett, hun bad, at Vejret vild hætt, det klar op i Sky, Hyrden får Ly, den fattig Mands Ko kommer bissend' til By; den rige Mands Ko sidder hårdt i Dy, de løfter hende op med Lægter og Stanng de fører hende hjem med Piber og Tromm. H. G. A. Stampe. Varde-Egn.
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
