Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
32 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: låse
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
da.etk.JAT_06_0_00711
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
da.etk.JAT_05_0_00253
I en gård i Vendsyssel var folkene gået for at sove deres middagssøvn og havde da låset iudgangsdøren så længe. Den eneste, der ikke sov, var tjenestedrengen, og han var bleven tørstig og stod udenfor husbondens sovekammervindue og gjentog idelig: “Kan a ent få en tår øl?” Meningen var jo, de skulde lukke op for ham, men det vilde de ikke. Så sagde han...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
da.etk.JAT_02_0_00224
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham „den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: „Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
da.etk.JAH_06_0_00144
En aftægtsmand i Vindum var så fuld af lus, at de gik op i toppen af hans røde lue. Hans behov stod inde på gulvet ved ham så længe, til der blev flere tommer lang skimmel på det. Folkene i stedet havde nemlig låset for ham, så han ikke kunde komme ud. Når præsten skulde komme og tage ham til alters, gik han ind til folkene og sagde: „Kan I så komme ind...
Min moder kom en gang til en gård på Endrup mark i Karby og vilde bede om logis. Ja, siger konen, det kunde hun så inderlig gjærne få, når hun vilde love ikke at stjæle fra hende. — Men a tror nu ingen tyv der var, der vilde ikke love det. — Jo, for de havde ikke anden plads end i deres nørre-sengkammer, og så skulde de gjennem storstuen. Det var jo...
da.etk.JAH_05_0_00387
Min moder havde været henne at kjøbe et stykke brød og havde sine to børn med sig. Det var omtrent en hel kage, og hun lagde det ind i stuen pa bordet og låsede døren. Det var lige i middagslaget, og så vilde hun gå nør ned fra huset med børnene at hente noget mælk, idet hun sagde til dem: “Nu skal I snart få noget at spise”. Da de gik hjem, løb børnene...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
da.etk.JAH_05_0_00372
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
da.etk.DS_07_0_00432
De kloge mænd kan blæse låse op. En mand her i Egtved siger, at Hjelmdrttp-smeden en aften kom ind ad den låsede dør og stod ved hans seng. MeU han er jo også bekjendt for at være klog. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_06_0_01308
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
da.etk.DS_06_0_01292
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
For et halvaudet hundrede år siden var der eu ung og rig pige, som havde svoret eu karl troskab. Meu hendes forældre tvang hende til at gifte sig med eu anden, nemlig en herremand, som ejede herregården Skovsborg på Fyen. Da brylluppet holdtes, kom der én med, som ingen kjeudte, men ud på aftenen var der nogle, som opdagede, at han havde en hestefod, så...
da.etk.DS_06_0_00650
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
da.etk.DS_06_0_00442
3