Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
34 results
Danish Keywords: låne
Volines aften og Volmes dag må vi ikke låne noget ud eller give noget bort, da vi så ikke er sikre imod at blive forheksede. Alt det tøj, som året rundt er lånt ud, må være hjemme til højtiderne, for ellers slider heksene det op på farten til Bloksbjærg. P. Jensen.
Den 1. Maj såvel som st. Hans dag må ingen bede om mælk eller om at låne noget af andre, da sådant medfører uheld og fortræd. M. G. Krag.
da.etk.DS_07_0_00346
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
En mand i Sangsirup så en dag, at der i et hul i en hjørnestolpe sad noget, der lignede smør, og hver dag kom der mere. »Det skal brændes«, sagde han, og derpå tog han det og kom i ilden. Da kom der straks en mand løbende og bad om at låne 10 rigsdaler. Heksemesteren måtte nemlig straks komme, og han gav sig da et ærende. Han fik naturligvis ingeu penge,...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
I en gård i Ferritslev blev køerne forheksede og døde, og ligeså også på Ferritslevgård. Det var om viuteren, mens køerne stod inde, at det skete; de svedte så voldsomt, at de kuude gjennemblode sække, som var bredt på dem, med sved. I den ene gård døde seks køer, og på Ferritslevgård døde også nogle. Men så søgte de begge steder råd derimod hos en klog...
da.etk.DS_07_0_01365
Henne i Gadbjærg var der en husmandskone, som en dag gik hen til sin nabokone, der også var en husmandskone, for at låne en balje. Da hun nu gik forbi naboens torveskur, så hun gjennem eu revne, at konen stod inde i huset og kjærnede. Hun gik alligevel ikke ind til hende, men ind i stueu, hvor der var et par børn, det ene på to, det andet på syv år. Da...
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
da.etk.DS_07_0_00729
I Kirkholm ved Palsgård går der langs med præstens have en gyde, kaldet Langforten, og der boede en kone, som hed Lang-Ane, huu kunde hekse. Hendes moder hed Lang-Else og kunde også hekse, ligeså hendes broder. Når Lang-Ane kom et sted til for at låne tre ting, så kunde huu forhekse dem. Hun tjente engang i Boshg hos en mand, der hed Rasmus Jensen. Så...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
da.etk.DS_07_0_01366
Her fortælles om en kone, der var så slem til at gjore fortræd. Hun kom en dag et sted ind og gik hen til sengen, lettede dynen op og så ned i den. Imidlertid kom der én af folkene ind og så, at hun gjorde det. Så turde der ingen ligge i sengen, men de fandt da på at tage en kat og lægge i sengen først. Denue kat blev siden så elendig, at den na^ppe...
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
da.etk.DS_07_0_00896
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
da.etk.DS_07_0_01451
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
da.etk.DS_07_0_01367
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
da.etk.DS_07_0_00677
Et sted i Hjermind havde de en ko, som de mente var forgjort. Så tog de til en klog mand, og han sagde, at den forste sondag der var præken, lige under prækeneu, skulde de tage en blære, klippe enden af den, fylde den med vand og så hænge den over ilden og passe på, at ingen kom og løftede den af. Skulde det ske, at den var løft af, så havde han gjort...
da.etk.DS_07_0_01364
93