Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Troldene fra Borrebjærg lånte tit fødemidler i en gård i Boeslunde. Når de så gjældte igjen, satte de det på en sten uden for gården. Men siden fandt de på at stjæle på mollen. En møllersvend, som endnu lever, har fortalt, at der en dag blev taget et stort hul ned i en mollepose, men han kunde ingen se. Så tog han sin kjæp og slog rundt omkring, og så...
da.etk.DS_01_0_00510
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog...
En mand, som boede i en gård i Jandrup, havde en kobås, hvori den ene ko al tid dode. En dag, som konen sidder og spinder, går døren pludselig op, og en lille bitte pige af størrelse som en finger trådte ind og bad om at låne en saks. "Hvad vil du have den til?" spurgte gårdkonen. "Til at skjære min sosters brudekjole, hun skal have bryllup i morgen. -...
På en gård i Ty boede dværgene i bagerovnen og stjal fødevarer der på gården. Ingen mærkede noget til dem uden tjenestepigen, for hende åbenbarede de sig. De kom eu dag og bad hende låne dem sit spejl, da der skulde holdes stort bryllup iblandt dem, og bruden skulde pyntes. Hun fik da lov til at se bryllupsstadsen, men blev jaget af tjenesten, da hun...
En gang sad en pige i kjørhuset og malkede. Da så hun på én gang en bjærgkone komme op af jorden, og hun beder pigen om at låne et skjørt og den stribede trøje, da hun skulde til barselgilde næste søndag. Da pigen nølede, truede hun hende med, at hvis hun ikke gjorde det, skulde både hun og koen synke ned gjennem jorden til dem. I en hast løb da pigen...
Her oppe i Fårtoft ved Overgård var der også en høj. Der kommer en bitte mand, om han kunde ikke låne en silkekjole, hans datter skulde giftes. Han får den, og det bliver bestemt, hvor længe han måtte beholde den, men det gik over tiden, og de blev rædde for, at kjolen skulde ikke komme igjen. Så sender de en dreng ned til højen, der skulde råbe om den,...
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft, og der var bjærgfolk i, som vilde tit låne i gården neden for. Fik de ikke, hvad de forlangte, kunde man være vis på, at der skete uheld med kreatur eller andet. C. Grove.
I Snedsted var der så mange dværge; det var så skjønt at se på dem, når de løb med deher snurreler eller små rode luer på hovedet, for når de kom til en agerren, så trimlede de lige over den. Det var ikke så sjældent at se dem, de lob og lånte folks skydsler og rager og andre ting, og når man så vilde bruge det, så var det væk. Men det kom altid igjen,...
Der var bakkefolk i Jakobs bakke i Udby, men de kunde ikke være der for ringlen og kringlen i Judi by. Så flyttede de ned i Trindelbjærg bakke, for de folk i skovhuset ved Trindelbjærg var de gode venner med. Når de bagte, lånte de en skade ved dem, og når de så bar den hjem, lagde de en kage ved siden af til folkene. A er født i det hus. Da bjærgmanden...
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
En af troldene i Kjcdlingbjærg kom til manden 1 Blegkildestedet, som ligger derved, og bad om at låne en ovnrage. Det gjorde manden da også, og uæste morgen stod ovnragen i hans bryggers med et dejlig stort brod, men da han var bange for, at brodet kunde skade, satte ban det ud på Kjællingbjærg igjen, hvorfra det uæste dag var forsvundet. M. Nielsen.
Der var en høj i Hundborg, hvor der boede nogle bjærgfolk. Tæt ved højen lå der en bondegård, og ti} denne kom bjærgfolkene, som uden tvivl har været fattige, idelig for at låne så én ting og så en anden; men de bar det også al tid redelig tilbage. Bjærgfolkene kom for rosten aldrig ind ; de stod altid udenfor vinduet og kaldte, og det var stadig om...
I den nederste gård i Udby, der beboedes af Mads Udby, havde bjærgfolkene deres gang. De boede i en lang bakke, der var' lige bag ved gården, og så kom de op i en kobås, hvor de brækkede hul og gik omkring i hele gården og lånte folkenes sager, mel og gryn m. m. De vidste godt af dem at sige og var gode venner med dem, og de kom da også al tid tilbage...
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
Ved Ubberup ligger en banke, som kaldes Banen, hvorfra der tit kom småfolk til den gård, der ligger tæt ved, og lånte mel og gryn, men de gav det alle tider tilbage. Når de kom i kvælden, sagde de: "Aften!* og når de gik, sagde de: "Nat!" Talte man om at tænde lys, skyndte de sig at komme bort. r. L. Grundtvig.
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
Der var en gang en kone i Klodslcov, og hun havde en soster, som var gift i en anden by. En gang vat hun da i besøg hos denne søster, og de sad og snakkede om deres egne ting, og hvad der nu sådan kunde falde dem ind. Så sagde da konen fra Klodskov: "Men hvad er det dog, du gjør ved dit øl, at det er meget bedre end andet øl? det må du endelig sige mig,...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Der var bryllup ved bjærgfolkene, og de havde lånt en tønde øl i en gård. Den gang bjærgkonen kom med øltonden igjen, sagde hun, at det var godt øl, der var i den, og det skulde aldrig slippe op, når de var forsigtige med at tappe af den og aldrig så ned i den. De tappede også af den længe, men omsider blev konen nysgjerrig og så i den. Da var den fuld...
