Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
114 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kysse
En pige tjente i en præstegård. En aften havde præsten selskab, og han kom til at fortælle gjæsterne, at hans pige var så modig af sig, hun var ikke bange for at gå over i kirken ved midnatstid. Det vilde gjæsterne ikke tro, men så kaldte han på pigen og sagde: “Hør, Maren, kan du gå over og hente mig den bog, der ligger på alteret i kirken?” — “Jo,...
En pige fra Landeby ved Løgumkloster tjente i Flensborg og rejste hjem på besøg. Da hun kom nær Kloster, fik hun følgeskab med en mand derfra. Så siger pigen: “Yfo geit de weg nachLandeby?” — “Hvor er I fra, mollil?” — Ik bin fan Landeby”. — “Hvor er I da no?” — “Ik bin in Flensburg. — “Hvor længe har I været der?” — “En firteljahr”. — “No må I kys mæ...
da.etk.JAH_06_0_00207
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
da.etk.JAH_06_0_00145
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
da.etk.JAH_06_0_00142
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. „Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." — „Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. „Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
da.etk.JAH_06_0_00136
En gammel døv mand kom ned til havet for at tigge sild af fiskerne, idet de kom til land. Så siger han: “Hvor mange sild har I i jer gåer?” De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: >A, vil du ikke kysse os i vor rov”. Dertil svarer han: “Jøsses ha lov og tak for hvert fiskeben, i dem er”. Ane Kristensdatter Holm, Myrhøj.
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og • den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
da.etk.JAH_05_0_00077
De, som ikke får noget nyt til julen, skal kysse degnen i roven. Anton Nielsen.
da.etk.JAH_04_0_00312
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
da.etk.JAH_04_0_00253
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: “Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde.” Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: “Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde,” hvorpå han kyssede hende. Nu...
da.etk.JAH_04_0_00202
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
da.etk.JAH_04_0_00025
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
da.etk.JAH_02_0_00416
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
da.etk.JAH_02_0_00341
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
da.etk.JAH_02_0_00303
Stiftamtmand Thygesen på Matrnp begik det bedrageri, at han forte en skibsladning tommer fra Kjøbenhavn her over til Horsens og deraf lod opfore den store hovlade på Matrap. Det var kongens tommer, han tog, og så blev han dømt til at kysse den blå jomfru. Hans kone fulgte ham til skibet i Horsens, da han skulde over for at do. Han er sat ned i...
da.etk.JAH_02_0_00302
En herremand på Lønborggård blev for usædeligt forhold dømt til at kysse den bla jomfru. Da ovrigheden så var der for at ordne hans sager, kom den ud til avlskarlen, som prik ude i kjorhuset for at rogte bovederne, og sagde til ham: "Nu er det dit det hele. Papirerne viste nemlig, da de blev åbnede, at herremanden havde testamenteret ham alt. Han blev så...
da.etk.JAH_02_0_00301
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
da.etk.JAH_02_0_00300
3