Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Så mange dage lærken før kyndelmisse kvidrer, så mange uger derefter tier hun. R. Kristensen, V.-Skjern.
da.etk.JAT_01_0_01501
Om nogen kyndelmisse aften giver sin gase hvidlog, sa kan han slås med alle gaserne i sognet. .1. B.
da.etk.JAT_01_0_01168
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
Lige så mange dage lærken synger før Kyndelmisse, lige så mange uger skal den tie efter. At komme forbi Kyndelmisse er manges trøst, så far man da godt vejr én tid pa dagen. Og sa kan man rigtig mærke, at dagene længes.
Når solen skinnede så længe Kyndelmisse dag. at en rytter kunde sadle sin hest. bliver der ingen krig det år. F. L. Grundtvig.
da.etk.JAT_01_0_00625
Når det sner på Kyndelmisse dag, så bliver det tidlig forår. E Ha.
da.etk.JAT_01_0_00624
Når det Kyndelmisse dag gav sne og uvejr, var det tegn til tidligt forår. Herom lyder verset: Kyndelmis knuud holder deruud mæ to broget stuud.
Skinner solen Kyndelmisse dag, da avles der kun lidt hø det kommende år; er det derimod regn, storm eller sne. bliver det et godt år. K. Andersen, Kjertinge.
Når det ryger og fyger Kyndelmisse dag, må vi vælte høet ned, d. e. så bliver der tidlig græs på marken. Lars Fred.
da.etk.JAT_01_0_00614
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Når halmstakkene blæser bort Kyndelmisse dag, får vi god avl. V.-Jølby. H. T. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00606
Er det slemt vejr Kyndelmisse, kan man trække høet ned med den ene hånd og stoppe op med den anden. p. v. J.
da.etk.JAT_01_0_00604
Knyger det Kyndelmisse dag, kan man gå oven på hogulvet og rive ned, men er det godt vejr den dag, skal høet plukkes igjennem et hjulnav. A. P.
da.etk.JAT_01_0_00603
Kyndelmisse dag skal det sådan storme, at 13 kjællinger ikke kan holde et kalveskind på Blæsborg i S.-Omme. P. Kr.
da.etk.JAT_01_0_00602
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
Kyndelmisse dag skulde det kunne blæse en humleknop fra døren til laden, så blev der ingen fodermangel det år.
da.etk.JAT_01_0_00600
Kyndelmisse dag lægger man lidt bo på møddingen. Blæser det sa meget, at det kan blæse bort, bliver det et godt høår. Ensted, Åbenrå amt. 599 og 600. F. L. G.
da.etk.JAT_01_0_00599
Er der bare sa megen vind Kyndelmisse dag, at en visk kan blæse igjennem gården, bliver det et godt år.
da.etk.JAT_01_0_00598
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
