Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
A er født i Torp i Underup. På min Faders Mark er en stor Bakke, der kaldes Dysbjærg, og der stod et Lys og brændte på til hver Julehojtid, men ingen turde gå derhen og se efter det. Så havde vi en Karl at tjene, der sagde: »Når det nu kommer igjen, så tror a, a vil gå derhen.« Han gik og kom også tæt til det. Så kylte han hans Kniv ind i dether Lys, og...
da.etk.DSnr_01_0_00460
En Gang var der et Bryllupsgilde i Store-Brøndum, og den Gang det var færdigt, og Gjæsterne var rejst, så kom Bjærgfolkene ind og dandsede i samme Stue. Manden lå i Sengen, og de vilde traktere ham, men han kylte det over Hovedet på Væggen og vilde ikke have det. Nærenstid de Bjærgfolk havde deres Lystighed, da var Stuen, som den var forgyldet. Den samme...
Min Bedstefader har fortalt mig en Historie fra min Oldefaders Tid. De boede i Tudvad, og på deres Mark lå æ Bjærghøj, som der var Bjærgfolk i. Så havde de fået en ny Karl at tjene, men hvor han var fra, vidste de ikke. Af og til var han henne om Aftenen nogle Timer, men hvor han var, vidste Folkene ikke. Om Aftenen, når Tjenestedrengen var oppe at...
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var...
Et bitte stød norden for Dybe kirke og vesten for æ vajs, der går til Ferring, er der et hul, som endnu hedder Bodils hul. Der på lag er i gamle dage blevet brændt en heks, der hed Bodil. Men i førstningen kunde de ikke få held af det, for hver gang de havde fået hende bundet og kylt ind på ilden, var hun ude af den igjen. Så var der en mand fra Knudes,...
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
Min bedstemoder var en gang nede at brænde mile i Røgind skov. Hendes mand, Peder Storgård, var den gang skovfoged og kom siden til at bo i Pesendal. Da kom der en kone til hende og sagde: »Du har det sågu da så strængt, men a har ingen ting at gjøre dig godt med andet end dether æg, vil du have det?« Så ønskede hun hende al lykke med hendes brænden kul...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
St. Hans nat samledes alle heksene på Vestervig kirkegård omkring st. Tøgers kilde i skikkelse af katte med gloende øjne. Så tjente der også et stykke forvoven knægt på Kloster en gang, og han var ikke mere ræd, end han vilde se deher kunster ved kilden. Han gik ned, siden solen var af syne, og fik noget kirkegårdsmuld hjem, og der det var ud ad på...
Der var en kone i Nørre-ATissum, hun vilde forhekse hendes mand. Så strøede hun pulver, han skulde gå over. Karlen stod imidlertid ude i lodøren og så det, og for at prøve det gjennede han hønsene hen over det, og så skabte de dem som besatte og blev helt rasende. I nabogården var også en pige, hun forgjorde, og de klagede så over hende til præsten. En...
Ane Jespers moder her henne i SJffødstrup kunde skabe sig til en hare. Min kone tjente der i gårdeu for flyttehjorde, og så en dag, hun var ved at flytte køerne og var ved den sidste ko, kom der sådan en sær sortbroget hare og sad og så på hende. Så vilde hun til at prøve at kyle køllen efter den, om hun kunde ikke slå den, men hun kunde jo ikke ramme;...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Mine forældre har fortalt, at kammerråd Adler, der ejede Sohngårdshohn. kunde stille ildebrand. Der var kommet ild i Oster- Utrup, og det begyndte at brænde fra søndre ende og blev ved nord på, for den var så tæt bygget sammen. Så kom han ridende, og så foi tæller folk, at han red tre gange rundt om ilden, og så kylte han et hvidt lommeklæde ind i den,...
I Lillerupholm nede ved Tingstedholms mølle blev der en gang stjålet så meget. Manden han hed Peder Møller. Så søgte de til én, de kaldte Kristen Tve, han var så god til at vise igjen og boede henne pà lirøderup mark. Da han så kom derned, siger han: Ja, vise igjen det kunde han ikke, for tyvene havde været så kloge, at de havde kylt en del af det, de...
En gammel mand her i byen var ringe gangende og kuude ikke gjøre andet end at trække med en ko, der skulde græsse i vejgrøfterne. Men så vilde hun bese, og han kunde ikke godt komme af sted med hende. Så tjente der en dreng her i byen, de kaldte Potte-Niels, han er levende endnu og boer i Lcjsten, og der gik Hjord-Søren og klagede hans nød til drengen....
