Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vor nabos fløde var også forhekset og kunde ikke koge over. De søgte så til Povl Sørensen på Lejrskov mark. Han gav dem det råd, at de skulde kylle fløden i ilden, så blev heksen skoldet Han kunde også stille løbske heste. En mand fra Ojesten kjørte hjem fra Kolding, og da han kom forbi Hvilested kro, løb hestene løbske. Så siger Povl Sørensen, at det...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
Slante-Lavst, der var præst \Blegind, han gav sig meget af med at mane Fanden, og når der var nogle døde, der gik igjen, så skulde han hentes. Han havde aldrig uden tre hjul, når han kjørte nogen steder, for han kunde drive Fanden til at bære den ene aksel. Hver gang skulde han have en firskilling at kylle til ham, når han manede, for han vilde lade ham...
Der er en gård i Højslev, der kaldes Brudedal. Lige vesten for er et stort bjærg, som kaldes Stejlsbjærg, og der var bjærgmænd. Hullet, han gik ud af, og stien, han gik med ned til en dam ved østrekanten af bjærget tor at hente vand, er kjendt endnu, men nu er dammen opfyldt. Konen såes også tit at hente vand, og hun var en kristen brud fra Højslev....
Troldene vilde have en vej fra Lyv over til Rønbjærg. Hver skulde jo kylle sit fra begge sider, og så skulde de jo brøle ad hinanden i et horn. Men så var han gået vild, der skulde stå på Rønbjærg bakke, og han stod på Ærtbøllebjærg i steden. Så gav han sig til at tude, og den anden på Lyv kylte hans efter lyden, og sådan blev Lyvtap. mikkel jensen,...
Brøndum kirke ligger på en stor bakke, og kan sés langt henne. Den kjæmpe, der byggede den, var ikke gode venner med ham, der var i Hvidbjærg. Han var gal over, at Brøndum-kjæmpens kirke var mest synt, og så jager han til at ville tage en stor sten og kylle den derover. Den faldt på kirkegården og ligger på nordvestre hjørne, og der har de taget og lagt...
da.etk.DS_03_0_00162
Manden i Hedegård var ude en anden gang på jagt, og da kom der en hund i følge med ham. Hans egen hund gjorde nu al tid, hvad han bad den, og så siger han til den, at den skal fåre på den anden. Hunden går, men kommer ikke længere end til den anden. Han siger det igjen, og anden og tredje gang, så tager den hans hund og kyller over imellem benene på ham,...
En mand gik ovre på Mors og såede hans korn. Så hørte de en rost, te der råbte : «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen,» og den kom fra en pyt eller et hul, de kaldte Vinds pyt. Så kyller manden sædeloben og flyver af sted hen til hullet, og der mistede han livet. Det hul var al tid blank, der var ingen bund at se og føle i det. Hans Kirk, Rodding.
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om,...
Et andet sted var et barn, der hverken vilde lykkes eller trives. Det havde så meget stort et hoved. Så stilte de an en dag, som om de vilde brygge i en æggeskal med en pølsepind. Da sagde barnet: "Så gammel som a endnu er, for a har set Rold skov syv gange opgroet og syv gange ophugget, så har a endda aldrig set nogen, der har brygget på sådant et kar"....
Min faster har set tre bjærgmænd på deres mark. De bar dem til, som de kylte sten af markeu, og de kunde kylle dem ret lige så langt hen. De var ikke ret høje, men de var føre og med røde luer på. Det havde andre drenge jo også, men deres lue var mindre, og den stod lige i land. De havde også hatte, men så var de usynlige. Eliefolkene var noget højere,...
