Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den første beboer her på Lundø var en kone, der boede på Kjælderbakke, sådan kaldes et sted her ude norden for byen og på den østre side af landet. Der har været et bitte grønt sted med kampesten og røde mursten på den plet, hvor hendes hus har stået. Hun skal være kommen ovre fra Hejlskov. Der boede hun på en stor bakke, de kalder Lindbjærg. Hun fandt...
Herregården Nørlund ligger ved den vestlige side af Rold skov i et kjær, som fordum siges at have været et morads, hvilket også er meget sandsynligt. I dette morads skal gården være bleven bygget af følgende grund. En ung adelig herre bejlede til den bekjendte Ellen Marsvin, og en dag, de red side om side forbi moradset, gav hun ham sin hånd på det...
Ditlev fortæller, at han en aften gik over en hede i Vive, og så kom han i nærheden af et hus, der lå ved siden af vejen. Der stod en torveskrue og brændte lige op mod huset. Han giver sig til at løbe for at vække beboerne, men da ban kommer på den anden side af huset, marsjerer torveskruen ud i heden på den modsatte side af vejen, og der fulgte den med...
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
Der var en karl, som maren red hver nat. En morgen borede han et hul i doren, stoppede alle sprækker og lavede en pind, der bestemt passede til hullet i doren, ti han vidste, at maren kunde komme ind alle vegne, når der bare var et ganske lille hul, men ikke ud igjen, når alle åbninger var stoppede. Så sagde han til drengen, at han, når han horte ham...
Beboerne på Fur var svært plagede af en uhyre mængde rotter og mus, uden at det var dem mulig på nogen måde at blive denne plage kvit. Endelig kom en gang en klog mand til øen, som tilbød sig for en betydelig betaling at fordrive dette utoj. Dog betingede han sig tillige, at beboerne skulde lade gjøre en svær jærnkiste, hvori han kunde skjule sig, når...
Ved Hvalso kirke havde en drage en gang taget ophold, og når det var solskin, lå den og solede sig uden for kirkedøren, så folk ikke kunde komme ind i kirken for den, hvorfor de måtte hugge hul i den nordre side af tårnet og lave den indgang, som benyttes den dag i dag. Det var alligevel til uhygge at have dragen der, og meget blev prøvet for at blive...
Der var en jomfru, hendes fader havde fundet en nød i en skov, og så tog han den med hjem og gav datteren den. Der var en orm i den, og den opelskede hun og havde i en æske så længe, til den blev til en lindorm. Hun kunde ikke siden blive den kvit; men så blev der rådet heude, at hun skulde rejse over til en o med den, hvor der ingen hoje var. Så sogte...
På skjellet mellem Dalum sogn og Stenløse findes nogle temmelig høje bakker, hvor der boer trolde. En aften kom en rytter der forbi. Han så da bakkerne hæve sig op på tre flammende piller, og rundt om højen var der sat utallige flammer og blus, gule og blå. I selve højen dandsede troldfolket. Rytteren greb i forbifarten et temmelig stort blus og skyndte...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
