Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Af flyveron tog man eu kvist og bandt på hvert kohorn, så skulde der ingen tage mælken eller sraørret.
For at beskytte hørsæden på marken sattes kviste hist og her, ligesom og ved begge sider afhusdøren, for at ikke de små børn skulde blive ombyttede med skiftninger eller anden ulykke ske. M. G. Krag.
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Kukker på kvist, sig mig for vist, hvor mange år jeg skal gå, forend jeg en mand kan få. Fyeu. S. Bugge.
Mod gigt. Enten du er halsjejt eller hovedjejt, enten du er rygjejt eller lændejejt, flyvende eller krybende, så byder jeg dig at fare på stok og på sten, på kvist og på gren i navn G. F. o. s. v. Aut. N., Munkebjærgby.
På Lolland, hvor der i hegnene er så mange gamle stynede pile, vokser tit i toppen af dem rønnetræer, der kalde flyvende maj. Stikker man hul i en koes horn og stikker sådan eu kvist der i, kan hekse ikke tage smørret fra dnnne koes mælk. Mange folk går med en tol på en tommes længde af en gren af flyvende maj i vestelommen, da det værner mod troldtøj....
Der var en gammel mand i Idestrup sogn, som mange folk kom til, for at han skulde skille dem af med deres feber, og det gjorde han også. Når han kom op om morgenen, gik han stiltiende gjennem stuerne ud ved en sejpil, som stod ved havegjærdet. Lidt efter kom han ligeledes tiende tilbage og gik ind i sit eget værelse, og når han kom ud derfra igjen, talte...
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
Lav a var en stor dreng på en 16 år, tjente a på Tcklahorg sammen med en anden dreng af samme alder, og han sagde, at han kunde stille blod og løbske heste. Hau kaldte dem sempelfikunster og sagde, han havde lært dem af en gammel røgter på gården. Vi var en dag nede i et kjær ved enden af agrene, og der var tre karle til at plove på de agre. Så vilde den...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...