Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en herregård her sønder ude tjente der en jomfru, og hun døde og gik igjen. Hun kom hver aften og var i det kammer, hvor hun havde opholdt sig, mens hun var levende, der tændte hun lys og gik straks igjen. Der måtte nu ingen komme ind i det kammer. Der kom så to nye karle til gården, og de vilde have* at vide, hvad hun gik efter. Den gang hun nu...
Her oppe i Vinde hede mellem Vinde og Tolstrup, går et spøgelse, de kalder Tolstrup Slåri. Han går og råber: "How how, vis te bøy!" Jens Kvist har en gang fulgtes med ham. Han var nu et grumme langt menneske og vilde ikke vel skotte om efter spøgelset, men når han gjorde det, skulde han kige dygtig i vejret. Folk kan også ret vel gå vild på den...
Når man havde tandpine, stak man tænderne med en sevenbom-kvist, som man plukkede stiltiende, smed den så på vejen, og den første, som kom over den, fik tandpinen, og man var da fri. C. Sørensen.
da.etk.DS_04_0_02026
Provst Sehested fik en småmand til at stå ude i hans torvestak. Han mærkede jo, at der blev henne af hans torv. Midt i prækenen råbte ban: »Stå!« og manden stod der og var så forbåren på torvene, til præsten kom og løste barn. For resten var den samme provst optaget af at få bans stude bedre end herremandens på Hebo,han bed Kvist og ligger på Janderup...
1 Tern sogn er der en forladt kirke, af hvilken der endnu findes ruiner, ligesom også af kirkegårdsmuren. En pige blev ilde behandlet af en adelsmand, der vilde voldtage hende, og endnu nævnes de beskjæmmende ord, som blev udtalte over hende af adelsmandens fader, hvorfor hun dræbte samme i kirken med et sværd, som hun havde skjult under siu kjole. Det...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
De gamle egebjælker, der endnu ligger, skjøndt halvt fortærede, i Øster-Hornum kirkes tårn, skal være huggede i Egedalen, langt øst for kirken, og tæt øst for den lille by Hæsum. I begyndelsen af dette århundrede fandtes her endnu små egetræer og lidt senere purl omtrent til mands højde, medens der i fyrrerne næppe fandtes kviste, stærke nok til...
På Furlands marker er disse to mærkelige ting at sé og bemærke. Den ene er en tæt torn, en såkaldet hellig torn, hvilken øboerne ærer i den grad, at ingen nogensinde har vovet at afrive den mindste kvist, og om én vilde gjøre det, vilde det anses for ugudeligt. Den anden er en stor sten, kaldet Dragens bolig, hvis længde er en 300 alen. Idenne sten er et...
Min første kone og hendes søster og moder sad inde i dagligstuen i mørkningen. Da hørte de et smæk, som om en fjæl faldt ned, og det var, som én gik baglænds med træsko på derinde. Den lyd hørtes fire gauge. Nogle dage efter kom der én og vilde bestille en ligkiste hos min kones broder, der var snedker. Han havde fire fjæl med, og de gik fire gange der...
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
Den hvide hugorm kan blive til en lindorm, når den bliver ved at gro, men ingen får den at se. Der var et bitte krumme krat i heden ved Undertiden bjærg, der også kaldes Pirrup krat, og der havde en karl skåret sig en kjæp i det krat. Så kommer han til Kjobenhavn i tjenesten, og der møder han en mand på gaden, som tager ved denne her kjæp og kommer til...
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
Det var i den tid, der var gårdbukker, da var en karl gået ud en aften at give deres øg. Så sidder gårdbukken oppe på overbjælken i deres lade og legte med hans patrilaller. Så giver karlen øgene, og da han var færdig, tager han deres laderive og slår til ham, så han bliver hændesløs og virmer ned. Så sagde gårdbukken, idet han gik ud, at det skulde...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
