Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
De gik omkring og forlangte kartepiger til at komme en bestemt dag. Så fik de også gjærne huskonerne med og fik på den måde en farlig hoben bestilt. De kom gjærne over middag, og blev da ved at sidde til kl. 3, 4 om natten. Længere hen på eftermiddagen kom karlene, de havde fået fri den eftermiddag, og så sad de ved hinanden og snakkede og sang....
Karlene sad om vinteraftenen og klov kviste og bandt løbe eller snoede deres visse bånd til at binde korn med om hosten. De lavedes enten af sivvi eller havrehalm. Aftensædet begyndte om mikkelsdag, og når de havde de sager lavet, der brugtes i gården, var de fri den vinter. Men derfor hjalp de også for det meste kvindfolkene at karte. Niels Kristensen,...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
Kvindfolkene gik til daglig i røde bindærmer og vadmelsskjørter med to rader røde bånd om forneden. Til stads havde de hvergarnskjoler med brede silkebånd om. På hovedet havde de sniptøj og hagehatte. Ry.
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Her ovre i Aby gik mandfolkene til daglig med mørkeblå knæbugser, rødstribede veste og trøjeærmer, samt små bundne topluer med en top oven i. Til stads havde de hatte på og støvler, der var nedskårne bagtil. De havde sølvknapper i koften og sølvspænder for knæerne. Kvindfolkene gik i røde, bundne trøjer, der stoppede midt på armen, og i rødstribede...
Der var 2 mænd her, der mødte med hvide sidetrøjer og stakkede skindbugser eller hvide vadmelsbugser og striberet hvergarnsvest og så hvide hoser. Om vinteren gik de i ene skindklæder af semslædersskind, men dem, der ikke havde råd, de måtte bjærge dem med allunskinds. Så havde de nogle gamle, stive lange støvler; de blev ikke brugt ret tit, og der var...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Min bedstefader blev af sine forældre sendt til hove på Klavsholm at klippe får, det var han så god til. Det var nu egentlig kvindfolkenes arbejde. Da han tnældte sig, sagde ladefogden til ham: "Hvad vil du?" "A skal klippe får." "Det kan du ikke gjore ud, så kan du ga hen og moge i torvehuset." "Nej, a skal nok klippe mine får, a skal gjøre det...
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
Min ældste Søster, Mette Marie, hun havde et sølle Ben. Det var kommen i Fodleddet, og hun gik med det i mange År. Hendes Mand havde sanket 10 Hønseæg op på deres Vestermark, og det havde hun fået al hendes Skade af. Så drog de omsider ned til Plovstrup om Råd, men hende kunde den kloge Mand ikke hjælpe, det var for gammelt, og hun var kommen for silde...
Jeg tjente på Mosegård, da jeg kuns var en Knægt. Fastelavns-Mandag gik de til Gilde hver Karl så nær som en, ham og så mig vi blev hjemme. Nu sidder vi om Aftenen inde ved de Piger, der var bleven hjemme, og de sad og kartede. Da det så blev hen ad Midnat, og vi skulde i Seng, sagde Pigerne til os: »Pas nu på, den hvide Jomfru kommer ikke efter jer.« ...
Der gik en Mandsperson ude på Nørrebro og lokkede Kvindfolk ind på Kirkegården, hvor han så rev dem ihjel. Han kom ude fra Lygten og gik en Vending ind ad Byen til og så tilbage igjen hver evige Dag. Han såes flere Gange om Dagen, var i mørkeblåt Tøj og med rund Filthat på Hovedet. Alle kj endte ham, endog det mindste Barn. Han puffede til Kvindfolkene...
Der var en Herredsfoged på Sønderbygård i Stovstrup, der hed Buhl; han havde vist en Broder, der var Præst i Pedersted. Folk sagde, at Gården egentlig skulde hedde Synderbygård, for den var nok bleven bygget for de Umyndiges Penge, og denher Buhl begik nok megen Uretfærdighed, og de sagde da også om ham, at han kom til at gå igjen, efter at han var død....
