Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Dørup kunde man gå inde i husene gjennem hele byen. Så en dag, da folkene var i engen, kom en hel flok Tatere, og da en pige så det i tide, lob hun hjem og fortalte kvindfolkene om besøget, de kunde vente dem. De bandt så dørklinkerne fast. Forst begyndte Taterne ved den ene dør. Der stod kvinderne indenfor, og eftersom Taterne flyttede sig, flyttede...
A kan huske kjæltringerne. De drev i flokke og havde store hunde med dem. Det var noget Satans tøj. De fiskede omkring i bække og åer. Kvindfolkene gik med knægtene på ryggen i en gammel sæk med stropper i. De sloges, både karlfolk og kvindfolk, for kanske de var to om én og én om to, de var vel ægteviede på polsk. A har set, de har ligget her ude i...
Der kom to Tater-kvindfolk til Røved og bad om husly for natten. Men der blev den ene syg og fødte et barn, og folkede måtte hente både koner af byen og jordemoder til hende. Hun blev der en måned, efter at hun havde fået barnet og da kom der to mænd med så meget fødevarer og drikkelse og andet, og så gjorde de et stort gilde for byens folk, alle dem der...
da.etk.JAH_05_0_00574
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Der var et forskrækkeligt stort tyvekomplot, der hængte sammen. De sagde, at det nåede fra Skagen og helt til Hamborg. Der var to i det, som kaldtes BitteFanden og Pernille. Hun havde gjort de forskrækkeligste misgjærninger. Et sted var de komne ind, og for at få folkene til at bekjende, hvor de havde gjemt deres penge manden var ikke hjemme så tog...
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Imellem 1S30 og 1840 kunde de få 10 tønder rug for et læs potter, og så sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. Når a bare forst kan få æ hænder i æ ler, sagde de gamle, så skal a nok redde mig, og når en pige skulde giftes, så kunde det lyde sådan: Ja, penge havde hun ingen af, men hun...
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Her var det skik, at kvindfolkene (ikke mandfolkene) skulde sætte sig ned på deres knæben på det bare gulv eller på tremmerne, hver gang præsten messede, et stød efter begravelsen (6 uger). Sådan gik det, efter at min fader var begravet. Nu bliver de blot siddende ned. Søndagen efter begravelsen skal familien til kirke og se til graven. Kristiane...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden,...
Her i Gammel - Hinnerup havde mandfolkene deres dage, og kvindfolkene deres. Så lagde de jo mærke til vejret, og hvis dag det var. Så sagde de: Det var godt at vide, det skulde blive så godt vejr den dag, da det var den, der havde vejr. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.JAH_04_0_00108
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
Det hændtes en gang i en forsamling i Gludsted, at kvindfolkene sad og snakkede om imellem dem selv og roste sådan af, at de havde da ingen hug faet i dag. Det var der én af mændene ovre ved karlfolkenes bord, som hørte, og han tager ordet og råber over til dem: "Hold bi, det er ikke aften endnu!" E. T. K.
