Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I de nedre byer -- sådan kaldes AlbæJc, Testrup og Tjæreby langs med Randers fjord har der altid været en uhyre standsforskjel, og husmændene kom selvfølgelig aldrig i gårdmændenes lav. I de ovre byer, Harritslev, Gimming og Lem, er det derimod ikke sådan. Der gik endog småpigerne på en tre, fire år med hovedtøj, et bitte stakket grønt vadmelsskjørt og...
Kvindkjønnet sidder gjærne med hvivklædet (et hvidt klæde) over hovedet i kirken, og når de er ude, går de al tid med det yderste skjørt opkast om halsen som en kåbe. Når de er enker, går de til kirke og til alters med et sort skjørt oven over hovedet, og med dette på sidder de eller ligger stedse ned i kirken, og med det på sidder de også for alteret,...
Hjemme fik de aldrig kaffe uden om julen, det var endda i en stor bondegård. Min fader gik over til en boker lige før jul og kjøbte ind, et fjerdingspund bønner og en pægl rum. det var til at traktere fine fremmede med. Der skjænkedes kun eu lille halv dram af rommen, og det nippede de til. Sa kunde det svært forslå. Til kvindemennesker kom de sukker i....
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Når der stobes lys, må kvindfolkene ikke fa dørene op, så vil lysene sprutte. Man må ikke holde lysene, så de pladrer.
Kvindfolkene må ikke plante hovedkål, for sa gror de ikke sammen.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Hr. Knud Storm sad og soldede med bønderne til langt ud på natten. En gang havde de været der og kjørt hans gjodning ud, og så sad de bag efter og pimpede. Så kom endelig præstekonen og sagde: Skal vi nu ikke bryde op? det er høje sengetid. A, lad os gå ned i borgestuen, folkens, der kan vi pippisæl sidde og snakke i ro for kvindfolkene. De fulgte...
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
En mand i Vester-Lem graver i en høj, og der finder han en sort potte. Den flyer han kvindfolkene, da han kommer hjem. Så siger de til ham: Hvorfor tog du den hjem? du kunde lige så godt have ladet den blive der, for der vil nok blive ondt ud af det. A, siger manden, det betyder vel ikke noget. Der fiskedes helt ved Håstrup den gang, og der går...
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle...
Der kunde komme Tattere i svære flokke til Brovst, og kvindfolkene døjede svært med dem, når mændene var ude på åle- og sildefiskeri i Limfjorden. En gang kom nogle Tattere ind til en kone og vilde kjøbe flæsk. Hun var svensk af fødsel, og så sagde hun: Satan skulde ta' slika tåber, som kommer her og spørger om flæsk. Md. Christensen, Rodskov.
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
