Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
Pastor Åby i Særslev havde på hans gamle dage fået degnen Loves enke til husholderske. De kunde nu ikke altid komme til rette, og da de så en dag mødtes nede ved præstens skov, kom de i klammeri med hinanden. Hun fløj på ham og slog ham, og han var den gang hen ved de firs, så han kunde intet modværge gjøre. Men da han så råbte om hjælp, og hun mærkede,...
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde...
Når brudetoget i Vestjylland kommer til kirken, venter mændene ved den nordre stette, medens alt kvindfolket drager op til præstegården for at berede sig til den højtidelige kirkefærd, Når de er pyntede, kommer de i en bestemt orden parvis, med bruden alene i midten af toget, og så snart det bliver synligt fra mændenes stade, spiller spillemændene...
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
I Niels Bæks gård i Stenderup var der ingen akkurathed. Torvehuset var i den ene ende af stuehuset, og der gik kvindfolkene og tog oven af torvene og kom aldrig til bunde. Så kunde soen kravle derop ad og blev ved at kravle, te den kom helt op på loftet. Der blev den helt henne for dem, og de kunde ikke finde den igjen. En dag vilde et af kvindfolkene...
I Stenvad, Vrå, boede en gammel kone, der var meget nap med kosten til folkene. Det bar de jo had til hende for og vilde gjøre hende den fortræd, de kunde. Så hittede de en gang på at sk..e i hønsereden, og da hun kom og vilde tage æggene, jog hun jo fingrene i det. Hun var naturligvis gal der over og sagde, at det måtte absolut være hendes egne folk,...
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Man havde en lille handel med at sælge tobakspunge af sælskind i Grenå. Kvinderne vævede også sejl til bådene og slog ni slag. Bruden vævede selv sine dyner og slog fem slag. De bandt tårne i strømperne. De stjal for at leve. Da Visborg en gang vilde have dem ud at fiske op på revet, og de beklagede sig over, at de fik så lidt derfor, sagde han: Lønner...
Min bedstemoder vilde så gjarne have en ormehinde, den lagde hun imellem hendes klæder, så gik der ikke orm i det, Lars Nielsen.
Arvesager efter én er så vanskeligt at bevare for mus og møl, især mus. Arvesager er alt arvet tøj.
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
