Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kvinder, som vogte fæet, må ikke nogen morgen komme uvasket i fæhuset, ti ellers kan onde mennesker have nytte deraf. J. B.
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Der boede to kvinder i et hus i Tise. De var så dygtige til at hekse, at de endog, når de gik hen at tigge mælk, kunde få mælkekovsen til at dandse foran, mens de nok så magelig gik og strikkede bag efter. Præsten, som da boede i Grætrup, kunde ikke lide dem, og for at drille ham gik de meget tit til alters. I steden for brød lavede da præsten to runde...
En Mand kan vinde en Kvindes Kjærlighed, og en Kvinde en Mands, når han (hun) hemmelig kan give vedkommende tre Dråber af sit Blod f. Ex. i Drikke. Men får den det at vide bag efter, forvandles Kjærligheden til Had. Postbud Pedersen, Fredericia. Fredericia.
da.etk.DSnr_06_0_00632
For blodskud. Vorherre sad i en skorsten, og han var skudden med hård sten, der kom jomfru Maria gangend' ind: »Hvi bedrover du dig, sønnen min?« - »Jeg må vel, jeg er skudden af de onde kvinder.«. »Så skal jeg dig selver signe«, sagde jomfru Maria«, fra underskud og overskud mellem himmel og jord, i de hellige tre navne G. P.....« De vulgi erroribus.
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
En gammel kvinde i Skjøclstrup bun satfe et par knive op ved bjælken og malkede mælk af. Min fader kom derom, da han var en halv snes år, øg så det, og han forundrede sig grov derover. I den familie var der nu sådan nogle sære, gale kvinder. Simon Bojsen, Billum.
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende hun kom ellers aldrig inden for vor dør, og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov....
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
