Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et højrøstet kvindfolk kaldes: Skrallddaøre. Kt kvindfolk, der er uordentligt i klæder: Rallddao/er. Den enfoldige kaldes: Tåskpannd, køllhoo, bommerhoo, kjøhoo, tårrebjøn, tårrehoo, foohoo. Et galsindet kvindfolk: Gallskruk, galskejj, rappenskralld. Den dovne: Døwwlæje. En høj: Rangelivæ/e. En med dårlig gang: Slæævluel.
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Snyd din næs', din snatte kvind, det var det sidste ord, min salig mand han sagde, da han lå for døden, og det var så trøsteligt, Karen Marie Thomasdatter, Hallund nymark.
da.etk.JAT_03_0_01804
Yi havde store åbne kakkelovnsskjøder inde i stuen, og selve kakkelovnene var satte op af mursten, og den øverste etage af gamle tagsten, nemlig skråningerne ind imod skorstenshullet. På skjødet lå skuutørvene og brændte, og dem sad kvindfolkene og arbejdede ved, men det var en tarvelig lysning, de gav fra dem. Så havde vi også dunnervoller at se ved....
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Pastor Peterten i WUerelet trav sig ud for at være noget klog pa benskade. Men det var da mest kvindfolk, han kurerede pa. Sa tik han en gang en gardmandsenke i kur og kom for nær til hende. Det kunde han ikke sno sig fra og blev afsat fra embedet. Hans søn gar endnu i Østerild under navnet Anders Peter Styrmand eller også Hr. pastor. V. S.rensen....
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
70l._ Mads Klundt opholdt sig i Skive tilsidst. Hans kone hecr Grydst-Ann og var en bondepige, der havde givet sig i med ham. Han kaldtes også Pludder-Mads. Hans kone lå syg i Døstrup, og så kom han her over og tiggede til hende. Han sagde: Mi kowen, mi kowen, hun ligger i Dostrup og er syg, syg, syg. Om sin moder sagde han: Mi mower, mi mower, de er...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Sæderne af stolene var flettede af sivvi (o: flæg) eller havrehalm. Et sådant sæde kaldtes en stølebund. Kvindfolkene havde et stolehynde at sidde på eller lægge på deres stol. Det var stribet og udgjorde altid det sidste af en væv, fordi alle resterne dertil blev anvendte. Der var en knot muret op ved siden af kakkelovnen til at sidde på. Niels...
