Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
97 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kvart
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
da.etk.JAT_06_0_01141
Provst Albrektsen holdt eksamen i Tåstrup skole. Han opgiver læreren at katekisere over dommens dag. Læreren tager fat, men provsten bliver optaget af samtale med præsten og kommissionsmedlemmerne, og da læreren så havde talt en tre kvarter og mærker, at der slet ikke bliver givet agt på arbejdet, går han hen til provsten og erklærer sig færdig....
da.etk.JAT_06_0_00671
Der skulde være brudevielse, og pastor Petersen i Ørting var mødt, men ikke brudefølget. Han ventede længe, og så sagde han til degnen: “Hm hm, vi må hellere kjøre hjem, der bliver ikke noget af i dag”. Degnen fandt nu anledning til at ytre: “Lad os dog vente et kvarter”. Ja, så gjorde de det, og endelig kom toget, og de kom ind i kirken. Så blev der...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
da.etk.JAT_05_0_00472
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Atten hundred å åt da kom min oldefa'r ind til soldat. Det er et gammelt rim, og deraf kunde vi huske det. Han var det i fem år til 1813, og da han kom hjem i en udlov (orlov), blev han skreven for stedet, og så behovede han ikke at ligge bestandig som soldat. Så kom det slag ved Sehested, og da hk han ordre og skulde ind. Han havde en hel del søskende,...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
da.etk.JAT_05_0_00104
I et sted i Fårup-Ejersted har jeg inde i stuen set et rundt hul, som børnene havde at sætte sig ved og gjore deres behov i. Det var ved væggen ud til kjokkenet og tæt ved den ene alkoveseng. Jeg kan huske, at hullet stod helt pænt i den stampede ler, for der var jo lergulv derinde. Det var vel en halv alen dybt og en tre kvarter i tværmål. Hjemme hos os...
da.etk.JAT_03_0_01713
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
da.etk.JAT_03_0_00264
Efter 583. Skinner solen Povls dag blot et kvarter, så ni karle kan få en hest sadlet, bliver det et godt år, eller så bliver der ingen krig
da.etk.JAT_01_0_01571
Sjelden kommer her strejfende et vildsvin, som opholder sig en kort tid i Aggersbol skov og Kragelund krat, hvor de ej får kvarter for skytten. Somme åringer besoger også ulvene os fra vesterkanten, men de kommer sjælden tilbage, at de jo fældes af skytterne her i skovegnen.
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
da.etk.JAT_01_0_00180
Det andet korn skal såes i æ opgang af månen, helst imellem forste kvarter og fuldmåne, ellers bliver der nok strå, men for lidt korn.
Det første man har sået sommersæden, skal man udføre sin gjodning, og det i næden og besynderligen det sidste kvarter. Ti dersom man mistror gjodningen, når maneden vokser, da vil den gjærne fore megen ukrud med sig. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00116
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
da.etk.JAH_06_0_00112
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort....
da.etk.JAH_05_0_00606
Hav a kan huske, har Taterne ikke gaet i så store drifter som tidligere, men de var lige godt bange for dem pa enstedsteder, og ingen vilde have dem i kvarter. Så var der en præst i Østbirk, han sagde: “De skal da have en plads, og da der netop var en lejlighed ledig, sa kom 'de til at blive der, og de formerede dem, og der blev et helt slæng af dem i...
da.etk.JAH_05_0_00586
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
3